Berlinale blog#5 – 14 films and counting

Billede fra Arkaden - publikums billetkontor.

Her hvor festivalen går ind i sin anden og sidste uge skiltes Nosferatus to reportere fra morgenstunden, da Martin tog til en reception, hvor rygtet efter sigende var, at Thomas Vinterberg ville være. Dette viste sig at være sandt og Martin var så heldig at fange instruktøren og en af skuespillerne Helene Reingaard Neumann til en kort snak som kan høres i programmet den 25. Februar.

Her Thomas Vinterberg, som I kan glæde Jer til at høre interviewet med i programmet d. 25 februar.

Nicolai tog til Palast biografen for at se konkurrencefilmen En ganske snill mann med Stellan Skarsgaard i hovedrollen som Ulrik, der efter tolv i fængsel for mordet på sin kones elsker skal finde tilbage til livet. Hurtigt møder han sin tidligere partners in crime, der installerer ham hos den enes søster og skaffer ham et job som mekaniker. De er derudover meget opsatte på at Ulrik skal hævne sig på den mand, der sladrede til politiet og derfor var skyld i at han røg i fængsel. Skarsgaard karakter er dog mere interesseret i at genetablerer kontakten med sin søn. Da han beslutter ikke at tage sin hævn, afbryder vennerne kontakten og lader ham sejle sin sø alene. Da en begyndende romance med en kvindelig kollega tager sin begyndelse ser skæbnen endelig ud til at til smile den sympatiske mand, men han må sande at fortidens (mis)gerninger ikke er så let at glemme endsige løse. En ganske snill mann er instrueret af norske Hans Petter Moland, med manus af Kim Fupz Aakeson. Sammen har de bedrevet en finurlig skæv feel good film, der er fyldt med utroligt velunderspillet humor af ikke mindst Stellan Skarsgaard, der flere gange fik den pressefyldte sal til at grine højt.

Derefter mødtes den dynamiske duo igen i cinestar biografen til Panorama speciel visningen på Jake Scotts Welcome to the Rileys, der har James Gandolfini, Melissa Leo og Kirsten Stewart(yes, det er Bella kendt fra Twilight) på rollelisten. Gandolfini og Leo spiller det midaldrende ægtepar bosiddende i Indianapolis. Han har en affære med en servitrice og hun har på grund af deres datters død i et biluheld flere år tidligere isoleret sig fra ham og omverdenen. Da han tager på forretningsrejse i New Orleans møder han den unge stripper Allison (Stewart), der minder ham om sine døde datter. Langsomt udvikler de et venskab, der dog sættes på prøve flere gange, specielt da konen endelig overkommer sin sorg og tropper op i Orleons.

Herefter gjorde undertegnede som mandler og splittede op, da Martin tog til visning på Father of invention, og Nicolai tog til det gamle Berlinale centrum i Zoo Palast til et interview med instruktør Birger Larsen, der sammen med de to hovedrolleindehavere Viktor og ?? var til visningen af Superbror, der deltager i Genration; Festivalens Børnefilmkonkurrence. Efter den planlagte Q&A blev yours truly vidne til en seance med signering af plakater, der var en rockstjerne værdig. Synligt glade og i højt humor kom interviewet med alle tre i stand, hvor Birger blandt andet udtalte, at for ham havde den fantastiske modtagelse fra det unge publikum, allerede gjort turen til festivalen en succes.

Kevin Spacey er i sit rette element som Father of Invention!

Martin tog efter den opløftende oplevelse, som Welcome to the Rileys var, ud mod det mere gamle Berlin østblok kvarter til biografen International på Karl Marx Str.. Her var kontrasten i den grad iøjnfaldende i forhold til det meget mere moderne festivalcentrum omkring Sony Center på Postdamer Platz. Med denne screening fortsatte Sundance Festival-temaet med endnu en amerikansk indieproduktion – Father of Invention. Med Kevin Spacey i hovedrollen var forventningerne ikke lave og filmen skuffede heldigvis ikke. Den gav sig dog lidt atypisk ud i forhold til de hidtige film, vi har set på festivalen. Der var nemlig tale om en mere klassisk amerikansk feelgood komedie. Den lænede sig måske en smule meget op af klassiske klicheer henad vejen, men var konstant likeable og underholdende – uden tvivl et friskt pust på en ellers lang dag.

En i forvejen begivenhedsrig dag sluttede med visningen af to dokumentarfilm den politiske Budrus omhandlende den langvarende konflikt mellem palæstinensere og Israeler konkretiseret ved da Israel oprettede et hegn langs hele Vestbredden. Filmen følger hvordan den lille by Budrus modsætter sig denne opsætning, da den vil ødelægge deres mulighed for at leve normalt. Dette gør de via fredelige midler. Efterfølgende var der Q&A med filmfolkene og et par af de centrale aktivister. Dette vil du kunne høre mere om i programmet den 25/2. Den sidste dokumentar Blank city et retrospektivt kig på starten for indiefilm genren i Ney York, der voksede ud af slummen på Lower East Side Manhattan i 70´er. Folk som eksempelvis Jim Jarmush, Steve Buscemi og John Waters. Begge film formåede at oplyse fængende om sit emne om end på hver sin facon. Budrus som politisk agitation og den anden som kunstnerisk dokument.

Af Nicolai Eskesen & Martin Wolsgaard