BUSTER Filmfestival 2015 er skudt i gang, og to af Nosferatus reportere, Astrid og Sara, er med på sidelinjen. Senere på ugen kaster Astrid et blik på festivalens ungdomsprogram, mens Sara i dag leverer smagsprøver fra børnefilmens alsidige verden.

‘Inside Out’, ‘Far til fire’, ‘Modig’, ‘Monsters Inc.’ ‘Antboy’ etc… Ud over det lejlighedsvise indspark fra japanske Studio Ghibli er det som regel kun danske og amerikanske film, der rammer den danske presse og biografsal. Men ligesom sine medsøstre i fonden Copenhagen Film Festivals forsøger den årlige børne- og ungdomsfilmsfestival BUSTER at give et alternativt bud på en god filmoplevelse. En sådan kan komme mange steder fra og antage mange forskellige former – også i børnehøjde.

Hjertevarmt irsk drama over sorthvid tysk magisk realisme til et farverigt belgisk cybereventyr; Som forberedelse til årets festival har jeg taget et par stikprøver blandt de meget forskelligartede film, der retter sig mod festivalens yngre publikum, børnene. Men selvom det’ for børn, kan de voksne stadig godt læse og lege med – i hvert fald noget af vejen.

I trailerpark med Littlefinger (Irland, aldersgrænse: 11+)
Det naturskønne Irland har fået et beigegult skær i Mark Noonans lille indiedrama ‘You’re Ugly Too’. Men det bliver det nu ikke mindre smukt af.

Efter at have mistet sin mor flytter den unge Stacey med sin onkel Will ind i et underligt afsidesliggende trailerparkområde. Onklen, der spilles af Aiden Gillen (bedst kendt for sin rolle som Littlefinger i Game of Thrones) har fået midlertidig prøveløsladelse fra fængslet for at tage sig af den nu forældreløse niece. De to skal forsøge at opbygge en tilværelse sammen. Men det er svært at stole på en onkel, der i ny og næ tripper på Staceys narkolepsimedicin og som desuden ikke vil grunden til, at han røg i spjældet i første omgang.

Selve historiens præmis forekom mig en smule mærkværdig: Da grunden til Wills domsafsigelse endelig blev lagt på bordet, undrede jeg mig noget over, at han nogensinde havde fået lov til at komme i nærheden af sin niece. Når det så er sagt, redder filmen en masse hjem på forholdet mellem den rapkæftede pige og den drengerøvsforvirrede onkel. Deres spydige pingpongdialog skaber en herlig komisk tone, der redder historien fra nogensinde at blive kedelig.

I det hele taget er ‘You’re Ugly Too’ uden de store armbevægelser et livsbekræftende bekendtskab, som både de ældre børn og alle derover kan få noget ud af. Filmen er desuden nomineret til Politikens Publikumspris og kan opleves i den spritnye Field’s biograf tirsdag den 22/9.

Det fortryllende spindelvævshus (Tyskland, aldersgrænse: 11+)
Min entydige favorit! Som ved et trylleslag forvandler instruktør Mara Eibl-Eibelsfeldt en tilsyneladende grel forsømmelseshistorie til et sorthvidt eventyr med tre seje unger i hovedrollen.

Da mor endnu engang overmandes af sine indre dæmoner, tager hun væk og overlader den ældste søn Jonas med tjansen som forsøger for sine to yngre søskende. Den unge, intelligente dreng gør en brav indsats, men arbejdsopgaverne vokser i takt med, at presset fra alle sider forøges: en hyperaktiv lillebror, et voksende støvlag og en tiltagende madmangel er blandt de daglige problemer i huset, der langsomt dækkes af et hav af labyrintiske edderkoppespind. Samtidig begynder en børnehavepædagog at trænge sig på med undrende spørgsmål. Men Jonas må ikke afsløre, at de er alene, for så kommer myndighederne og tager dem – det har mor selv sagt.

‘Spindelvævshuset’ er på den ene side en grim forsømmelseshistorie om børn, der overlades alene til sult og sygdom. På den anden side er den en art barndomsdrøm, der går i opfyldelse. Hvem har ikke drømt om at have hele huset for sig selv? Om at male på væggene og holde biller som kæledyr og lege madkamp med klamme, hjemmelavede klistersupper?

På nærmest magisk vis (og med flere magisk realistiske elementer) formår Eibl-Eibelsfeldt at balancere mellem de to fortællinger, det voksne og alvorlige på den ene side og den barnlige og den legende på den anden. Det tragiske og det drømmende spindes sammen til et net af en fortælling, der efterlader noget både til de store og de små.

Hvorfor ‘Spindelvævshuset’ ikke er nomineret til Politikens Publikumspris forstår jeg egentlig ikke. Er der fordi den er sorthvid? Eller måske fordi den ikke klart henvender sig til én målgruppe? Ikke desto mindre får den min varmeste anbefaling, og jeg vil opfordre alle, store som små, til at lægge vejen forbi Grand Teatret onsdag den 23/9 eller torsdag den 24/9. Her vil der være mulighed for at høre Mara Eibl-Eibelsfeldt selv udtale sig efter filmen.

Den tamme labyrint (Belgien, aldersbegrænsning 10+)
Hvert år sætter BUSTER fokus på et land. Da det i år er Belgien, der står for skud, valgte jeg som sidste stikprøve at kaste mig over den flamske film ‘Labyrinthus’, der ligesom ‘You’re Ugly Too’ er nomineret til Politikens publikumspris. Desværre viste den ellers så farverige film at være en temmelig tam omgang.

Alt kører for Frikke, indtil han en dag (nærmest bogstaveligt talt) snubler over et computerspil, der på magisk vis suger folk ind i sig for aldrig at lukke dem ud igen.

Da spillet loades første gang, mødes Frikke af en lovende melding: Der spilles med livet som indsats! Desværre er denne overhængende livsfare umiddelbart ret svær at få øje på. Det farlige spil viser sig hurtigt at være baseret på kedelige tilfældighedsprincipper, og aldrig sker der noget, som for alvor kan ophidse. Og som bagmand bag det hele sidder en underlig superskurksfidus, hvis begrundelse for at udvikle spillet aldrig rigtigt bliver klarlagt.

Det mest positive jeg kan sige om ‘Labyrinthus’ er, at de mindste nok skulle kunne følge med. Men jeg synes nu godt, vi kan kræve noget mere af både vores børn og vores børnefilm!

Hvis man efter dette afsluttende galdeopstød alligevel skulle få lyst til at se ‘Labyrinthus’, kan jeg fortælle, at den vises fredag den 18/9, hvor man kan møde en skuespiller fra filmen. Den vises desuden igen onsdag den 23/9 og lørdag den 26/9; begge gange efterfølges den af den af et oplæg om Belgien samt smagsprøver på belgisk chokolade. Så selv hvis man som jeg efter filmen skulle sidde tilbage med en lidt bitter smag i munden, kan man jo i hvert fald altid lige supplere med noget sødt.