…And Everything is Going Fine
Af Jonas Kim Jakobsen
… And Everything is Going Fine er en ikke helt normal portræt film af den ikke helt almindelige skuespiller Spalding Gray. Det er ikke som i den klassiske dokumentar, hvor vi stille og roligt introduceres for hovedpersonen, og får fortalt om hans baggrund i et kronologisk passende tempo. Hvilket måske syntes passende når det drejer sig om en, i hvert fald på vores kontinent, lettere ukendt skuespiller. I stedet bliver vi kastet direkte ud i en performance, hvor Spalding Gray gør det han er bedst til, nemlig at fortælle historier. Historier, hovedsagligt fra hans eget liv, hvor det ikke altid er til at finde ud af hvor meget der er sandt, og hvad der ikke er sandt, også for Spalding selv.
Som ung havde Spalding Gray ikke nogen lovende fremtidsudsigter . Der var ikke meget han duede til, men pludselig en dag blev han fanget af teatret. Han ville dog mere end bare det at spille almindelig teater, og indirekte blev han derfor en af de første aktører inden for begrebet performance teater. Det udviklede sig henimod det man kan kalde hans virkelige kald, de såkaldte fortælle seancer. Det er dem filmen består af, og det er gennem dem, vi lærer mennesket og skuespilleren Spalding Gray at kende. Disse fortællinger er optaget på primitiv video facon, og filmen springer tidsmæssigt fra det ene sted til det andet. Det ene øjeblik ser vi en ung Spalding fortælle løs, det næste er det en gammel og gråhåret. Filmen er lavet af den prominente Steven Soderbergh, der har lavet alt fra Oceans Eleven til Traffic, og som var ven og fan af Spalding.
Spalding er den eneste, der er på i hele filmen, og fordi han er så god en historie fortæller, er …And Everything is Going Fine bestemt værd at se. Han er virkelig sjov når han fortæller, men han besidder også en tragisk side, der fylder meget, og som han åbent taler om. Hans mor var stærkt depressiv, og endte med at tage sit eget liv, og det er tydeligt, hvordan det har påvirket ham. Han kæmpede selv med depression, og den meget ironiske titel bliver ikke mindre stærk af, at Spalding tog sit eget liv i 2004.
SØNDAG 14/11 KL. 16:30 70 KR. DAGMAR TEATRET
Into Eternity
Af Jonas Kim Jakobsen
Into Eternity er egentlig ikke lavet til os, men til vores fremtidige efterkommere . Filmen er lavet af den danske instruktør Michael Madsen, og finder sted langt oppe i det kolde Finland, hvor man er ved at bygge en kæmpemæssig atom affaldsplads dybt nede i det Finske grundfjeld. Her skal Finlands atomaffald ligge, i en periode der minder om al evighed, i hvert fald i mindst 100.000 år. Den er da heller ikke forventet at være færdig før om 100 år. Så har vi ligesom styr på tidshorisonten i projektet.
Den nysgerrige Madsen har interviewet en lang række finske og svenske eksperter inden for området, der alle bliver sat på den svære prøve at spå om fremtiden. Hvad hvis fremtidige generationer pludselig finder det farlige atom affald, og ikke forstår hvad de har med at gøre? Hvordan kommunikerer man med en livsform, som man endnu ikke kender? Det lyder som science fiction, og det er også lige hvad det er.
Det mest fascinerende ved Into Eternity er dog måden, filmen er sat sammen på. Vi får vist mange flotte klip af det kæmpemæssige projekt. Klip som ofte er i slowmotion, og får en helt meditativ kvalitet. F.eks. når vi ser kæmpemæssige science fiction lignede maskiner arbejde i de mørke og våde tunneler, eller når det farlige atomaffald transporteres automatisk af robotter i fremmedgjorte aflukkede fabrikshaller. Det er meget flot, og underbygger filmens filosofiske tone.
TORSDAG 11/11 KL. 21:15 70 KR. POSTHUS TEATRET