Dum og Dummere 2

Copyright: Universal

I opfølgeren til den efterhånden 20 år gamle ’Dum og Dummere’ fra 1994 har Farrelly-brødrene igen ladet den idiotiske duo, Harry og Lloyd, tage ud på eventyr. Resultatet er en blandet pose af sjove, dumme og klamme jokes – pakket ind i et åndssvagt plot.

Det er efterhånden 20 år siden, vi sidst har set noget til de to store jubelidioter Harry (Jeff Daniels) og Lloyd (Jim Carrey), siden da har tiden mere eller mindre stået stille. Lloyd har nemlig ligget i koma i de sidste to årtier, mens Harry så har viet de sidste mange år sit af liv til at tage sig af sin gamle ven. Det hele viser sig dog at være en voldsomt langsigtet practical joke på Harry fra Lloyds side, der har ladet som om han lå i koma tyve år i træk. Nu har Lloyd endelig besluttet sig for at afslutte joken og makkerparret er igen klar til at bevæge sig ud i verden. Alting er dog ikke som i gamle dage, Harry er blevet syg og har desperat brug for en ny nyre. Det eneste vores helte nu kan gøre, for at redde Harry, er at tage på roadtrip for at finde hans bortadopterede datter, Penny, så de kan overtale hende til at donere den ene af sine nyrer til Harry. Desværre besværliggøres missionen af Pennys onde stedmor og Pennys onde stedmors onde gartner.

Idiotisk plot

Det overordnede plot i filmen er dårligt skrevet og generelt usammenhængende, selv de nogenlunde intelligente karakterers mål og planer giver ingen mening, man har desuden valgt at smide et åndssvagt og unødvendigt plotvist ind i slutningen af filmen. Spørgsmålet er imidlertid, om det overhovedet giver mening at klandre en film med titlen ’Dum og Dummere 2’ for at være idiotisk. Det man i virkeligheden skal bedømme filmen på er, om den er sjov eller ej. Det er den nogle gange. Det ville være løgn og sige at ’Dum og Dummere’ aldrig er sjov, for det er den. Flere visuelle jokes og veltimede leveringer fra Daniels og Carrey sad lige i skabet og fik mig flere gange til at side og klukke for mig selv.

Lavkomisk gross out humor

Desværre er der også mange passager i filmen, hvor man ender med, at sidde med et lettere forstenet udtryk i ansigtet, enten fordi det ikke er sjovt, eller fordi humoren til tider bliver en tand for klam og grænseoverskridende. Særligt en menstruationsjoke gjorde, at jeg efterfølgende havde svært ved at sove om natten. Filmen beror generelt på lavkomisk gross out humor, så hvis du synes at tis er sjovt, lort er sjovere og det at have sin hånd til at sidde fast i en gammel dames vagina er noget af det sjoveste, du kan tænke på, så er det her din film. Meget af den slags humor falder dog fuldstændigt igennem for mig. Det hjælper heller ikke filmen, at de eneste der kan sige noget som helst sjovt er Jim Carrey og Jeff Daniels, mens resten af castet synes usjovt og forglemmeligt.

Hverken virkelig sjov eller elendig

Efter lidt under to timer i selskab med Harry og Lloyd, har man siddet igennem en hel del klamme og dumme jokes, en række plothuller så store at der kunne køre et tog igennem, en super bizar cameo af Honey Boo Boo’s mor (hvis man har set nok reality-tv til at vide hvem det er), men også en masse sjove visuelle gags og glimrende leveringer fra Daniels og Carrey. Alt i alt har Farrelly-brødrene begået en film, der ikke er nær så sjov som den originale ’Dum og Dummere’ men samtidigt ikke nær så elendig som prequellen ’Dum og Dummere: Da Harry Mødte Lloyd’  fra  2003. Hvis du ikke kunne lide etteren, er der ingen grund til at smide penge efter ’Dum og Dummere 2’. Kunne du til gengæld godt lide etteren og er villig til at overse diverse fejl og mangler for at få et godt grin, kan ’Dum og Dummere 2’ sagtens anbefales.