‘Dungeons And Dragons: Honor Among Thieves’ byder på en hæsblæsende sightseeingtur gennem et rigt fantasiunivers, og er klart billetten værd

Copyright: UIP

‘Dungeons and Dragons: Honor Among Thieves’ rammer balancen mellem intens action, solid humor, samt et univers og karakterer som man ikke kan lade være med at holde af. Resultatet er en aktion-eventyrsfilm, hvis oprigtighed og villighed til at have det sjovt føles sjælden, men også yderst velkommen, i nutidens dystre og sarkastiske kultur. 

Drabelige drager, snaksagelige zombier og nederdrægtige nekromantikere. Verdenen i ‘Dungeons and Dragons: Honor Among Thieves’ er fuld af fare og finurlige fantasivæsener. Heldigvis er der også en gruppe skæve helte af forskellige arketyper til at redde dagen, som godt nok lige skal overkomme deres egen inkompetence hvis de skal komme hjem med skindet i behold og lommerne fuld af guld.

Spillet ‘Dungeons and Dragons’ er større end nogensinde før, blandt andet takket være dens rolle i ‘Stranger Things’, og de mange succesfulde ‘Dungeons and Dragons’-podcasts, som ‘Critical Role’. Det er ikke svært at forstå hvorfor Hollywood kunne lugte franchise-potentiale.

For nogen kunne det at filmatisere et brætspil måske virke fjernt, men det er langt fra Ludo det vi taler om. For de uvidende er ‘Dungeons and Dragons’ et brætspil hvor spillerne fælles skaber deres egen fortælling, og til det formål er der skrevet et detaljeret fantasi-univers ved navn ‘Forgotten Realms’, som filmen er baseret på.  

En tyv, en barbar, en troldmand og en druide går ind i en bar

Den første og største udfordring i at skulle filmatisere et rollespil, er at spillets natur gør der ikke kan være en definitiv fortælling i universet. Så meget desto bedre, at ‘Dungeons and Dragons’-filmen ikke sætter sit fokus på sit ellers udmærkede narrativ, men i stedet lægger det meste af sin vægt på et formidabelt cast af velplacerede skuespillere. 

I spidsen står den moralsk komplicerede tyv Edgin, spillet med let karisma og lejlighedsvis bitterhed af Chris Pine. Han bærer snildt filmens følelsesmæssige kerne, på trods af at han fremstår meget ordinært i et ellers ekstraordinært univers. Besætningen af hans brogede bande består blandt andet af den nervøse halvelver-troldmand Simon (Justice Smith) og den mistroiske formskifter Doric (Sophia Lillis), som begge tilføjer massere af humor og dybde til filmen.

Særligt er det dog barbaren Holga, Edgin’s loyale følgesvend der stjæler rampelys. Hun er spillet af Michelle Rodriguez, som har brugt godt 20 år på at portrættere Hollywoods mest hårdkantede kvindelige roller, men som særligt her får lov til at spille med både sine skulder- og skuespils-muskler. Flere af filmens højdepunkter består af hende som sparker seriøst røv, men hun står lige så stærkt når filmen sænker tempoet og hun får lov til at fordybe sig i karakteren. 

Dog skal man virkelig ikke glemme paladinen Xenk (Regé-Jean Page), eller svindleren Forge (Hugh Grant), hvis skuespillere tydeligvis begge har haft det lige så sjovt på settet, som publikummet har det når de er på skærmen.  

Dystre grotter og groteske drager

Filmens stærkeste kvalitet er, hvor meget den elsker sit univers, og dens befolkning. Der er en forfriskende ærlighed i den måde den bliver ved med at introducere lokationer og monstre, men også i alle de sjove, søde og seje øjeblikke som karaktererne får. Det er svært ikke at blive smittet af den brændende glæde filmen har for hvad den kan og vil. 

Selv når en joke eller følelsesladet øjeblik ikke lander, når man aldrig at kede sig før filmen er gået videre til den næste ting den bare lige skal vise dig. Det støttes solidt af, at filmens bogstavelig talt fantastiske verden bliver vakt til live med praktiske og digitale effekter, som der tydeligt er blevet lagt meget kærlighed i.

Man kunne godt, hvis man nu havde lyst, forestille sig en ‘Dungeons and Dragons’-film der havde mere på hjertet, der var klogere eller mere fordybende i logikken af selve universet. Men i en tid hvor alt fantasi skal være mørkt, tungt og metaforisk for virkelighedens lidelser er det utroligt befriende at blive inviteret på et eventyr hvor de gode er gode, de onde er onde, og en drage er en drage. Og det er svært at forestille sig en bedre version af det, end ‘Dungeons and Dragons: Honor Among Thieves’.