’Efter stormen’ er et humoristisk og rørende familiedrama fortalt på letforståeligt japansk. Selvom kulturelle afstande til tider kan være store, så er livets store spørgsmål som regel de samme

En ung, ulykkelig og halvpatetisk mand prøver at genvinde noget af al den tillid han har formøblet omkring sig. ’Efter Stormen’ (Umi Yori mo mada fukaku) af den prisvindende instruktør Kirokazu Kore-eda er et japansk familiedrama, der både får dig til at trække på smilebåndet, men samtidig sætter tanker i gang. Man kan ikke altid få hvad man vil have, men nogle gange kan mindre være nok for at komme videre.

Uduelig, men sympatisk helt
Vores helt, den tidligere succesforfatter Ryota Shinoda (Abe Hiroshi), lever en noget rastløs tilværelse som privatdetektiv eftersom han ikke har udgivet nogle bøger i 15 år. Her prøver han sammen med sit unge sidekick at afsløre utro mænd og andre folk med urent trav. Men han er nu ikke meget bedre selv. Han bruger sin tid på at spionere på sin ekskones nye advokatkæreste, forsøger at pantsætte sin mors ting når hun ikke er opmærksom og når han en sjældent gang har penge på lommen, så spiller han dem op på væddeløb eller i den nærmeste pachinko-spillehal.

Han prøver at bygge bro til sin ekskone Kyoko, så han kan få mere tid sammen med sin søn Shingo. Han forsøger at forsone med sin søster som han har svigtet, men ingen af kvinderne omkring bider rigtig på hans krog. Alt i alt går det ikke særlig godt for Ryota, men alligevel fatter man en vag sympati for den flotte mand med den noget lidende situation.

Den svære balancegang
Filmen behandler tematikker som sorg, kærlighed, uforløste drømme og fortrydelse. Overordnet sørgelige emner, der med en fin underspillet humoristisk tone ikke udelukkende fremstår som den rene elendighed. Filmen balancerer nemlig fint mellem den melankolske virkelighed og den milde humor.

Kampen om at komme overens med sig selv, hvem man er og hvad man ikke har formået kan være hård, hvilket Ryota i den grad må sande. Især kampen for at vinde tilliden hos sin kone virker uoverkommelig for den charmerende fallent Ryota. Men en voldsom storm, den 24. af sin slags på ét år i området, kommer til at blæse omstændighederne godt og grundigt omkuld. Den presser den splittede familie sammen i moderens meget klaustrofobiske lejlighed. Her når filmen sit crescendo, hvor netop stormen og dens omstændigheder måske endelig giver familien det skub de alle mangler for at komme videre.

’Efter stormen’ giver stof til eftertanke. Selvom Ryota er vores egentlige hovedpersoner virker det til at alle karakterer har noget i lasten som de døjer med. For hvem har egentlig ikke det?