Dejan Cukic løfter en simpel fortælling til et underholdende portræt af en mand, hvis ludomani får hans tilværelse til at ramle sammen.
You win some and you lose some. Det er en kendt regel, når det kommer til gambling, og den gør sig også gældende i Christian Dyekjærs nye film ’Fantasten’. Nogle gange kan man dog risikere at miste alt, hvorefter man må være villig til at ofre lidt mere for at redde det, man holder mest kært.
Når kvalitetstid med sønnike bliver en dyr affære
En fremragende Dejan Cukic spiller bilsælgeren Claus, som har hang til gambling. Efter sin fars begravelse, hvortil han er den eneste pårørende, oplever han en sorg der får ham til at overveje selvmord. Hans ensomhed bliver dog afbrudt af hans 19-årige søn, Silas (Oscar Dyekjær Giese), som ringer på døren. Han mangler et sted at bo, og Claus griber chancen for at komme tæt på sin søn, hvilket han gør ved at dele sin passion for gambling med ham.
En ulykke kommer sjældent alene, og det tager heller ikke lang tid, før Claus’ og Silas’ kvalitetstid sammen får snebolden af ulykker til at rulle. Et skæbnesvangert pokerspil sætter nemlig Silas i dyb gæld til nogle voldelige kriminelle, og Claus må derfor ofre alt og lidt mere for at redde sin søn.
Dejan Cukics show
Et håndholdt kamera er helt tæt på Claus, og det slipper ham sjældent af syne. Det giver os muligheden for at studere Claus samt lader Cukic skinne igennem som filmens stjerne. Han tager os fra fantastens virkelighedsfornægtende optimisme til hans sandhedskonfronterende desperation. ”Man skal bare tro på det”, siger han gentagende gange til Silas, men det tipper aldrig over i simpel jubelidioti, og vi kan altid lure en nervøsitet og en spænding bag Claus’ øjne.
Filmens lidt uoriginale plot bliver da også reddet af Cukics gode præstation, da handlingen ikke byder på de store overraskelser. Filmens fokus på Claus gør, at de andre karakterer (spillet af bl.a. Janus Nabil Bakrawi, Nicholas Bro og Nanna Finding Koppel) kun bliver en samlet repræsentation af det, Claus ikke formår at være.
Alvorlig, men mest sjov
Claus’ nedadgående spiral bliver ikke synderligt barsk, og der er kun få lettere voldelige scener. Til gengæld ses en tissemand og et par bare bryster under nogle festligheder. Så er I advaret. Hans kamp for at acceptere virkeligheden og konsekvenserne af sine handlinger er alvorlig, men bliver ikke rigtigt sørgelig. Derimod er det virkeligt underholdende hvordan han forsøger, at fastholde sit optimistiske syn på det hele under al sin modgang.
’Fantasten’ er bestemt en anbefalelsesværdig film. Der er dog mest at hente for dem, som interesserer sig for et godt karakterportræt, og kan lide når en god skuespiller får lov til at slå sig løs. Dejan Cukic er imponerende god i en film, som er så koncentreret om ham.