Hypnotisøren

Mikael Persbrandt hypnotiserer drengen i koma. SF- Film distribution

Manden med de himmelblå øjne (Mikael Persbrandt) viser igen sine skuespiller talenter frem i denne psykologiske svenske thriller instrueret af Lasse Hallström, baseret på Lars Keplers kriminalroman og bestseller.

Sønnen af familien er lige ankommet til hospitalet, og lægerne gør alt i deres magt for at rede ham. SF Film distributionVi befinder os i Sverige, hvor en svensk familie er blevet myrdet på en yderst brutal og voldelig måde. Sønnen i familien ligger i koma som følge af hans kvæstelser, og den ældste pige af familien er forsvundet. For at finde svaret på hvad der skete med denne helt almindelige svenske familie, bliver hypnotisøren Erik Maria Bark (Mikael Persbrandt) indkaldt for at finde svar, hos drengen der ligger i koma, og derfor ikke kan afhøres som normalt. Herfra følger vi efterforskningen og rigspolitikommissær Joona Linnas (Tobias Zilliacus) jagt på morderen. Parallelt følger vi problemerne mellem Erik Maria Bark og hans viv Simone (Lena Olin), hvordan deres familie bliver viklet ind i drabssagen og vi bliver som seere spundet ind i mysteriet omkring hypnotisøren og hvorfor han ikke har udøvet hypnose i flere år.

Filmen Hypnotisøren er baseret på Lars Keplers debutroman fra 2009. Lars Kepler er et pseudonym for det svenske forfatterpar Alexander Ahndoril og Alexandra Coelho Ahndoril. Sammen med bogen ”Paganinikontrakten”, af samme forfattere har Hypnotisøren solgt over en million eksemplarer. Filmen er instrueret af den svenske instruktør Lasse Hallstöm, der for første gang i hans karrierer har kastet sig ud i denne genre af film, hvilket jeg personligt mener, at han er sluppet vellykket fra. Som i bogen, er det lykkedes Hallström at afbillede en nervepirrende stemning, hvor mordene i filmen fik et gisp op i mig på grund af deres brutalitet. Man er derfor som seer ikke i tvivl om, at morderen er en rigtig syg person.

Udover at filmen har et spændende plot, har Hallström skabt en god dynamik i filmen, hvor han bygger spændingen op ved at gøre brug af forskellige tempoer. Her spiller det gode valg af underlægningsmusik en vigtig rolle, da dette samtidig er med til at skabe en dyster og uhyggelig stemning, med tendens til gys.  At der ligeledes er gjort brug af flashback teknikken er oplagt, men fungere efter hensigten, da filmens omdrejningspunkt er hypnotisørens kundskab til at fremkalde glemte minder hos sine klienter.

Spørgsmålet er dog, om vi efterhånden ikke har set nok svenske krimier og ikke mindst svenske filmatiseringer af kriminalromaner? Selvom sagen er ny hver gang i denne genre af film, findes der i denne film mange klichere, og på trods af, at jeg ikke var i stand til at gætte mig frem til hvem den gådefulde morder var, mener jeg alligevel at handlingsstrukturen og ikke mindst karakteristikaene ved nogle af personerne var genkendelig fra noget jeg havde set før. Ligeledes er der elementer i filmen, som jeg ikke synes, at der kommer direkte svar på; hvordan fandt politiet i første omgang frem til huset hvor mordene blev udført og hvorfor er Erik Maria Bark afhængig af sovepiller? Dette er svar man kan gætte sig til, men som for min skyld godt kunne have været udpenslet yderligere. Det er i mine øjne en skam, da filmen ellers opfylder kriterierne for at være en rigtig god krimi.

Når dette er sagt, vil jeg gerne rose skuespiller præstationerne, ikke mindst Lena Olin, som gør et fremragende stykke Simone har mistillid til sin mand Erik Maria Bark. SF Film distributionarbejde i skildringen af at være en kvinde i et ulykkeligt ægteskab og de frustrationer der medfølger hendes mands ustabilitet.  Mikael Persbrandt, er ligeledes et godt skuespillervalg til rollen som hypnotisøren, da krimi-genren falder godt i hak med hans skuespiller talenter, hvilket man også kan erfare fra hans tidligere medvirken i ”Beck-serien”. Han lever sig hundrede procent ind i sin rolle, og man er som seer ikke i tvivl om at Erik Maria Bark er en mand med skeletter i skabet fra hans fortid som hypnotisør, hvilket påvirker hans familieliv og hans psykiske tilstand. Olin og Persbrandt komplimenterer hinanden godt i filmen, og de spiller stærkt overfor hinanden.

Hypnotisøren er således en krimi, der byder på blod, gode skuespiller præstationer og et psykologisk uhyggeligt plot med nogle nervepirrende scener, hvor jeg må krybe til korset og erkende, at mine negle blev en smule kortere i løbet af filmen. Krimifilm er svenskernes hjemmebane, de slår aldrig helt fejl og jeg finder det velbegrundet, at Hypnotisøren er blevet anset til at blive den svenske adgangsbillet til det 85. Acadamy Awards, som den bedste udenlandske film.

For krimientusiaster kan jeg derfor varmt anbefale Hypnotisøren, den har god underholdningsværdi og holder sin seer på det yderste af biografstolen langt hen af vejen. Vi kan derfor samtidig se frem til filmatiseringen af Keplers anden bog ”Paganinikontrakten”, hvis forberedelser er under opsejling.