For tredje gang kan man gå i biografen og se Keanu Reeves myrde rigtig, rigtig, rigtig mange mennesker på grund af en hundehvalp.
John Wick (Keanu Reeves) er på flugt. Hollywoodregnen siler ned. Alle holder øje med ham, når han gennemblødt og forslået trasker gennem vandpytterne med sin hundehvalp. Det ville føles som paranoia, hvis man ikke vidste, hvad han havde gjort. Tredje kapitel om supersnigmorderen John Wick starter præcis, hvor kapitel 2 slap, og tilbyder ingen hjælpende hånd til de fortabte.
Regler og konsekvenser
I 2014 valgte stuntmanden Chad Stahelski at instruere en actionfilm, præget af hans ekspertise i stuntarbejde. I hovedrollen sås Keanu Reeves som den legendariske, men pensionerede lejemorder John Wick. Efter 77 mord og nogle af de bedste actionscener i nyere tid blev ’John Wick’ en moderne action-klassiker. Toerens 128 drab gjorde den ikke bedre, men introducerede en verden af snigmordere og hemmelige organisationer. Det er konsekvenserne af Johns regelbrud, som forfølger ham til kapitel 3.
I John Wicks verden er der ære mellem snigmordere og regler fastsat af den verdensomspændende hemmelige organisation ”Det Høje Bord”. Det er dette univers, som skiller film-serien fra så mange andre generiske actionbasker. Der bruges stadig klaptelefoner og computersystemer fra de tidlige 90’ere blandet med en indretningsstil fra 1800-tallet. Der er indviet jord, og man kan blive ekskommunikeret. Denne spøjse blanding af inspirationer virker overraskende godt og er ulig alt andet, man har set før.
Si vis pacem
Man får ikke meget fred i ’John Wick: Chapter 3 – Parabellum’. Der går højst 5 minutter, uden Keanu Reeves myrder løs. Hver kamp er dog unik og er fokuseret omkring en gimmick. Knive, hunde, motorcykler og meget andet. Modsat meget anden action forholder kameraet sig i ro, og der klippes ikke hvert halve sekund. Det er altid tydeligt, hvem der er hvor, og hvilke våben de har, takket være den danske oscarnominerede filmfotograf Dan Laustsen.
Han sørger også for, at der er fuld knald på farverne i en næsten tegneserie-agtig stil, hvilket underbygges af det overdramatiske skuespil. Udover den evige surfer-dude Keanu ses også stjerner som Halle Berry, Ian McShane, Laurence Fishburne, Anjelica Huston og Asia Kate Dillon. Det er ikke oscarværdige præstationer, men de fører filmens til tider fjollede præmisser perfekt til dørs. Filmens tre ukrediterede hunde stjæler dog enhver scene de er med i.
Para bellum
John Wick-franchisen føles mere som en tv-serie i biografen. Hver film fortsætter direkte fra den forrige og bygger videre på historien. Konsekvensen bliver dog, at man absolut skal have set de foregående film for at forstå, hvad der sker. Og gerne for nyligt. Så se, eller gense de to første, før du ser denne. Den første ’John Wick’ var i nærheden af den perfekte action-film. Treeren er større og har mere vold, action og baghistorie. Hvis ikke for en lidt haltende 2. akt, ville Parabellum være perfekt.
