Mr. Holmes

Copyright: BBC FILMS

Sherlock Holmes er tilbage! Det er blevet Ian Mckellens tur til at portrættere den nu aldrende mesterdetektiv i det nyeste skud på Sherlock Holmes filmstammen.

Det er i virkeligheden løgn at sige, at Sherlock Holmes vender tilbage til det store lærred i ’Mr. Holmes’, for han aldrig rigtig været væk. Med 250 filmatiseringer og omkring 75 forskellige ansigter til sit navn tager mesterdetektiven førstepladsen som den mest filmatiserede karakter i filmhistorien. Det er til gengæld interessant, hvorfor han bliver ved med at dukke op i alverdens forskellige formater og indklareringer. Blot inden for de sidste par år har han været victoriansk action helt, moderne blogger og New York residerende ex-junkie – og denne gang er han altså pensionist.

Bye bye Baker Street
Det var næsten selvskrevet at Ian McKellen skulle have lov til at prøve kræfter med Holmes, og han er da også fuldstændig perfekt, som den nu 93-årige gnavende enspænder, der stadig emmer af charme. Med alderen får vi også en ny side af Holmes at se. Året er 1947, hans eneste ven og følgesvend i livet Dr. John Watson er for længst kommet videre, og det er slut med London, livet på Baker Street og de dertilhørende detektiveventyr. Han har – som det bliver beskrevet i slutningen af Sir Arthur Conan Doyles originale værker – trukket sig tilbage, og opdrætter nu bier i sit landhus i Sussex. Det er der ikke meget eventyr over. I stedet er der en masse tid til at reflektere over de beslutninger, man eventuelt fortryder og i høj grad den unævnelige død, der uundgåeligt ligger lige om hjørnet.

Et studie i alderdom
Livet i Sussex hytten er dog ikke helt ensomt. Holmes tilbringer tiden med at rakke ned på sin til tider lidt bidske husholderske (Laura Linney), og hendes kvikke, ti-årige søn Roger (Milo Parker). De to knytter et bånd, og den unge drengs interesse for Holmes’ deduktive evner og spændende fortid, får den gamle mand til at rive op i minderne om hans traumatiske sidste sag, der fik ham til at indstille sin detektivvirksomhed. Det leder til hel sidehistorie af flashbacks, der bliver flot viklet ind i narrativet. Hver gang Holmes eller Roger finder en ledetråd, der rusker op i den støvede hukommelse, får vi en ny bid af mysteriet, der virker til at have haft en stor følelsesmæssig indvirkning på Holmes. Derudover får vi en helt tredje sidehistorie om Holmes nyligt overståede rejse til Japan, hvor han jagter en særlig hukommelseshealende plante med den mystiske Mr. Umezaki. Således er alle elementerne af en klassisk holmesiansk historie også på plads.

I cannot live without brain-work. What else is there to live for?
Heldigvis leverer instruktør Bill Condon ikke mysteriet, som vi har set det hundrede gange før. Sherlock Holmes er en mand, der om nogen har levet hele sit liv på præmissen, at hjernen er vigtigere end hjertet. Hans evne til lynhurtigt at deducere enhver person eller situation – ofte efterfulgt af en smart bemærkning – har sammen med deerstalkerhatten og merskumspiben været indbegrebet af hans persona. Derfor er det endnu mere hjerteskærende, når lægens besøg bliver hyppigere, og manden, hvis hjerne engang stod så skarpt, nu tynges af demens. Det er også her filmens præmis står stærkest og nærmest grænser til genialitet. Hvis man vil fortælle en historie om tyngende alderdom og kampen mod tabet af kontrol over hoved og krop, er der knap en bedre figur at fortælle om end Sherlock Holmes. Derfor havde jeg også ønsket at flashback historierne, skønt de er elegant præsenteret, havde fyldt en tand mindre, og dermed givet plads til rigtigt at udforske alderdomskomplekset.

The Final Problem
På papiret har Mr. Holmes det hele. Historien, skuespil, billeder og lyd sidder lige i øjet – som det jo i disse tider altid gør i sofistikerede engelske dramaproduktioner. Man behøver ikke være anglofil for at falde lidt i svime over den sydengelsk landidyl og de lækre kostumer med tilhørende tophat. På trods af dette kommer den aldrig rigtig ud over kanten, og respekt for det kanoniske materiale bliver i dette tilfælde en hæmsko, der forhindrer rigtig kreativ nytænkning, og den udvidelse af Holmes karakteren der skal til, for at gøre filmen til en universel historie frem for noget, der lugter lidt af biopic. Det skal jo også lige huskes af Sherlock Holmes altså er en fiktionel karakter, og at hans skaber selv har talt ordene: ”You may marry him, or murder him, or do what you like with him”. Der er altså ingen grund til sikkert spil, når man har med Sherlock Holmes at gøre.

’Mr. Holmes’ er fyldt med massere af lækre godbidder og metareferencer for klassiske Sherlockianere, og skal også nok også resonere med nyere fans af detektiven (Benedict Cumberbatch fans red.). Den får en fin plads i rækken af Sherlock Holmes film, et sted hvor den hverken går i glemmebogen eller stikker ud.

’Mr. Holmes’ er månedens film i Cinemateket, og 16. april-31. maj vises serien ’Sherlock vender tilbage’ med genfundne Sherlock Holmes-perler, udødelige klassikere og et spændende særarrangement med super sjældne stumfilm.