Anthony Fabian har nu givet sit bud på en filmatisering af Paul Gallicos roman ’Mrs. ’Arris Goes to Paris’ fra 1958, så har du brug for endnu en eventyrlig fortælling, så er denne film noget for dig.

Af Signe Olausson

Vi befinder os i efterkrigstidens London, hvor en godhjertet og gavmild rengøringskone ved navn Mrs. Ada Harris, spillet eminent af Lesley Manville, 12 år efter 2. verdenskrig får besked om at hendes mand gik bort under tjenesten. Vi har set fortællingen før; en fattig rengøringsarbejder som drømmer om det overdådige eventyr i Paris, så hvad er egentlig nyt?  

Drømmen om Paris

Mrs. Harris er en hårdtarbejdende kvinde, som giver mere af sig end hun får tilbage – men der er mere til hende en det. Hun er en drømmer, med stort D. Imens hun slider og slæber hos en af hendes rige klienter, Lady Dant, opdager hun en overdådig Christian Dior kjole. Med ét får Mrs. Harris en drøm: hun vil spare sammen til netop sådan en kjole, og den skal købes i Paris.

På ægte urealistisk manér får Mrs. Harris sparet sammen til både flyrejsen og kjolen, og med ét står hun midt i Christian Dior’s ekstravagante atelier i Paris. Det synes næsten at have været lidt for nemt at nå dertil når man tænker på at Mrs. Harris lever i fattige kår. Men er det ikke det vi elsker? Fortællinger om arbejderklassen som stræber efter deres drømme og dermed kæmper sig opad? 

Vejen til Dior kjolen 

Selvom Mrs. Harris på forholdsvis nem vis får skrabet penge sammen, opstår problemerne først når hun ankommer til Diors atelier. Den sure franske Madame Colbert (Isabelle Huppert), Diors øverste dame, mener ikke, at en fattig rengøringskone har plads til Diors nye kollektionsvisning.

Heldet er dog med Mrs. Harris, da den rige Marquis de Chassange (Lambert Wilson) inviterer hende med som ledsager. Én efter én præsenteres Diors smukke kjoler på de nydeligste modeller. Og kjolerne ER smukke og overdådige! Her ses det tydeligt at kostumedesigner Jenny Beavan har haft et tæt samarbejde med Dior, som blandt andet gav rådighed til originale kjoler, designtegninger og planer over Diors hovedsæde.

Mrs. Harris får julelys i øjnene og udvælger to kjoler, hvorefter Diors arbejdende syersker straks går i gang med tilpasning af kjolen, hvilket tager længere tid end forventet. Mrs. Harris får derfor rig mulighed for at udforske Paris’ smukke gader, og får da også en ven eller to på vejen. 

En forudsigelig film 

Mrs. Harris Goes to Paris er overordnet set en vellykket film; den er hyggelig, sjov og underholdende, men den er hverken revolutionerende eller overraskende. Det er en yderst forudsigelig film uden dybdeborende drama eller nutidige tendenser. I tider hvor verden står til at brænde sammen, så kan en feel-good film dog gøre underværker.

Vi har af og til brug for at fantasere os ind i eventyrfilm hvor en simpel og klassisk fortælling er nok i sig selv. Hvis du har brug for en eventyrlig film, uden at forholde dig til virkeligheden eller hvorvidt fortællingen er realistisk, så er Mrs. Harris Goes to Paris noget for dig – en basic og ligetil film, hvor hjernen ikke behøves at køre på højtryk for at følge med. 

Det er værd at nævne, at filmen ikke portrætterer racismeaspektet som fandt sted i efterkrigstiden, selvom filmen har ikke-hvide repræsenteret. Der kan også argumenteres for en romantisering af arbejderklassen selvom der dog kort bliver vist hvordan Paris’ gader er fyldt med skrald, grundet renovationsarbejdernes strejke i takt med socialismen og fagbevægelsen.