Endelig får vi beviset for at månelandingen var ét stort hoax! Mockumentaren ’Operation Avalanche’ giver os den alternative historie om amerikanernes månelanding i 1969
I en tid hvor de såkaldte ’alternative facts’ og ’fake news’ er i høj kurs, står Operation Avalanche som en kuriøs mockumentary. Instruktøren Matt Johnson (som selv spiller hovedrollen!) har for et næsten ikke eksisterende budget skabt en anderledes historie om amerikanernes månelanding. For tænk nu hvis de virkelig ikke har været på månen? Om der er tale om alternative facts og fake news her, skal jeg ikke gøre mig klog på.
Vi befinder os i 1960’erne, hvor koldkrigen er på sit højeste – eller laveste om man vil. Præsident Kennedy har erklæret at krigen også er rykket til rummet, hvor amerikanerne agter at komme først til månen. Et hold af unge CIA-agenter infiltrerer NASA under dække af at være et dokumentarhold, der skal følge de amerikanske bestræbelser i rumkapløbet. I virkeligheden er de sat ind for at finde en formodet russisk muldvarp, som potentielt kan afgøre rumkapløbet til russernes fordel. Hvad de lettere apatiske agenter dog ikke ved er, at de opdager en meget større hemmelighed end de havde regnet med. USA er slet ikke i stand til at lande på månen! Faktisk vil der gå flere år før en landing på månen kan lade sig gøre. Noget må gøres, og det skal være hurtigt!
Som at være der selv – på godt og ondt
Et af filmens helt store greb er, at den er filmet med 60’ernes filmudstyr og mikset med virkelige nyhedsklip. Eksempelvis talebidder fra Præsident Kennedy, hvilket underbygger mockumentarens stil og univers. Derudover er der også mulighed for vores karakterer til at møde folk som Stanley Kubrick, som har en fin lille birolle i filmen. Stilen minder om noget man kender fra ’Blair Witch Project’ og lignende, men det bliver en anelse for meget, og kommer til tider til at virke lidt for amatøragtigt.
De høje ambitioner trækker ned
Det paradoksale ved ’Operation Avalanche’ er dens tårnhøje ambitionsniveau, som på alle måder er sympatisk og selve ideen er glimrende. Den amerikanske månelanding som konspirationsteori har endelig nået det store lærred!
Men man sidder desværre lidt med en fornemmelse af, at filmen er lavet som en art afgangsprojekt af et par grønne filmfolk. Den uden tvivl sympatiske Matt Johnson, hans fælle Owen Williams og Josh Boles spilles af dem selv, og især førstnævnte spiller i en så ivrig grad at man kan fornemme hvordan han også står og hopper bag kameraet.
Ideen er god, men…
Filmen har svært ved at finde fodfæste hvad angår genre og tematik. Fra at til tider at være en lettere klodset komedie sejler den over i at være en spændende thriller. Det bliver en anelse rodet og svært, nærmest lidt irriterende. Dog skal filmen også have rettidig anerkendelse for, at ideen er god og hamrende original. Den har uden tvivl paraleller med Wag the Dog fra 1997 med Robert De Niro og Dustin Hoffmann, hvilket er et stort plus.
Hvis blot den havde været mere gennemført og knap så klumret, havde den uden tvivl været en storfilm! Filmen skal dog have stor ros for at stille os relevante spørgsmål om hvordan vi forholder os til de nyheder vi får serveret. For regel nummer ét for tiden må være: stol aldrig på hvad du ser i tv. Eller læser på nettet!