Podcast: DR-dramaserier

Copyright: Tina Harden, DR

‘Huset på Christianshavn’, ‘Matador’, ‘Rejseholdet’, ‘TAXA’, ‘Krøniken’ og mange, mange flere. DR-dramaserien er en helt særlig styrkeposition i Danmarks Radio: Det er et af ugens faste samlingspunkter, når DR leverer fortællinger til hele Danmarks befolkning.

I denne uge tager Ida, Aviaja og Frida fat på DR-dramaserien på godt og ondt. Vi skal se på, hvordan DR-dramaserien har udviklet sig, tilpasset sig og fremover kommer til at se ud. Vi skal bl.a. tale public service, nordic noir og symbolik, når vi dykker ned i DR-dramaserierne ‘Fred til Lands’, ‘Herrens Veje’, ‘Forbrydelsen’ og ‘Nikolaj og Julie’.

Sæt dig godt til rette, find din yndlings Sarah Lund-sweater frem og lyt med her.