Roman J. Israel, Esq.

Foto: UIP

Hvis man har savnet et fuldbårent movie-misfit skuffer Roman J. Israel bestemt ikke. Han er så sær, at det næsten ikke er til at holde ud.

’Roman J. Israel, Esq.’ henter sin klare inspiration fra fordums filmtraditioner, hvor det klassiske karakterdrama ikke lod sig tidsbegrænse. Desværre sidder man som koncentrationsbesværet millenial på sine hænder af manglende forståelse for begivenhedernes gang.

Hvad er en Roman J. Israel, Esq.?
Du ved, at du ikke har lavet en biografsucces, når filmens titel ligger så dårligt på tungen, at du bevidst undgår at sige den højt til din omgangskreds. ’Roman J. Israel, Esq.’ er derimod solidarisk med sin hovedkarakter af samme navn, der heller ikke er mundret på det personlighedsmæssige plan. En forhutlet karakter der tøffer sit omfangsrige korpus igennem tilværelsen, og hellere lytter til fortidens soul og funk end sin nutids hektiske Los Angeles.

Da Romans samarbejdspartner pludselig får et hjerteanfald, tvinges han til at finde et nyt job og eksistensgrundlag. Men det er svært for en mand med tweed på albuerne at finde arbejde i et samfund, hvor man oftest arbejder for ingenting, hvis man har hjertet på det rette sted.

Legally boring
Aristoteles har engang sagt, at loven er fornuft foruden lidenskab. ’Roman J. Israel, Esq.’ handler meget om fornuft, men lader i sørgelig overensstemmelse med juridiske principper lidenskaben forblive ubeskrevet. Ideen om den gode og geniale advokat Roman J. Israel er sammenhængskraften for hele filmen. Dog er det stærkt begrænset, hvilke gode ting i egentlig ser ham gøre.

Da han i modløshed over det senmoderne USA’s ubønhørlighed giver op på sine principper og i stedet forsøger sig med livet som pengeskovlende forligsmager, er det svært at se, hvad forskellen egentlig er, andet end at hans jakkesæt pludselig ikke får ham til at ligne en sæk med druknede kattekillinger. Det er optimistisk af instruktør Dan Gilroy at tro, at en film om advokatarbejde kan løftes op på et højere niveau blot på sin karakterskildring, når nu hovedkarakterens lidenskab ikke skinner igennem. Roman er for sammensat til filmlærredet og egentlig ikke uinteressant, men simpelthen for svær at forstå.

Ok underholdning for wannabe-advokater
Filmen er ikke kedelig. Især ikke hvis man i forvejen synes, at den forunderlige verden af kommerciel advokatvirksomhed er sært fascinerende. Hvor Gilroys forrige film ’Nightcrawler’ var eminent på grund af Jake Gyllenhalls fuldkomne psykopat af en hovedkarakter, mangler ’Roman J. Israel, Esq.’ noget skråsikkerhed. Den holder lige akkurat interessen for handlingen intakt, men mangler viljen til at gå længere ud end til navlen. Når seere, som de er flest, higer efter court-room-drama, men får en skæv fortælling om bureaukratiets moralske kniber, må man spå ’Roman J. Israel Esq.’ en undervældende modtagelse.