Roman Polanskis ’Dance of Vampires’ er et miskmask af en musical

Sarah og Alfred i forestilligen 'Dance of Vampires'. Copyright: Det Ny Teater.

Mit favoritteater bevæger sig ud på ukendte farvande. Det Ny Teater, der normalt spiller den ene musicalbasker efter den anden, tager fat om en Polanski-kultfilm turned musical. Resultatet får hverken mit blod til at størkne eller mit hjerte til at banke.

I 1967 instruerede Roman Polanski ’Dance of Vampires’ – en kultfilm, der parodierer klassiske vampyrfilm, og både Polanski og kæresten Sharon Tate er at finde på rollelisten.

Filmen omhandler en professor og hans unge assistent Alfred (Polanski), der forsøger at bevise, at vampyrer findes. Alfred bliver forelsket i den smukke Sarah (Tate), som også vampyren grev von Krolock har et godt øje til.

*Ind kommer Bonnie Tyler*
Hvad der ellers er vigtigt at vide om ’Dance of Vampires’ – udover, at det er en kultfilm, der blev til en musical på tysk i 1997 – så er musicalens helt store kærlighedsnummer skrevet på Bonnie Tylers ’Total Eclipse of the Heart’. Total forvirring, ja det tror jeg nok.

Så inden du læser videre, gør dig selv den tjeneste at lytte til ’Totale Finsternis’ imens, hvor Die Ewigkeit beginnt heut Nacht, og lad dig fascinere af de sørgmodige og længselsfulde tyske gloser.

Det er et mystisk påfund at gøre en ikonisk pop-ballade til omdrejningspunkt for en vampyrmusical. I Det Ny Teaters opsætning forløses nummeret dog hårrejsende godt med Monica Isa Andersen som Sarah og Peter Jorde som grev von Krolock. Også Søren Torpegaard Lund er helt eminent som assistenten Alfred.

Aldrig helt kult
Selvom kvaliteten af opførelsen er utrolig høj, er musicalen i sig selv mindre spændende. Det Ny Teater leverer altid kvalitetsteater med flotte kostumer, storslået dans og endnu større stemmer. Denne gang må fortællingen dog krybe til korset.

Det lykkedes aldrig forestillingen at blive helt kult, og selvom nogle griner med, når for eksempel Sarah får skæld ud for at gå i bad (en metafor for hendes seksualdrift), er grinene mere ”høhø” end egentligt overbevisende.

Udover at Bonnie Tyler-sangen er ”lånt” til forestillingen, virker grev von Krolock også lidt for tæt beslægtet med phantomet i Phantom of The Opera, som Det Ny Teater sætter op med nogle års mellemrum. Nyhedsværdien er derfor ikke rigtig til stede.

Hvem vil du helst i seng med – Edward Cullen eller grev von Krolock?

’Dance of Vampires’ spiller på et velkendt tema. Drifter (ofte hos en ung kvinde) der, hvis man ikke passer på, kan lede til hendes undergang. Og hvem står for parringskaldet, der leder skønjomfruen i fordærv? Vampyren selvfølgelig. Men hvem er det mon, som Det Ny Teater forsøger at lokke ind i teaters mørke sal med en opsætning som ’Dance of Vampires’?

Noget tyder på, at det er de unge, og både ’Twilight’ og ’Vampire Diaries’ nævnes også i showets printede program. Om den fuldvoksne grev von Krolock har ligeså meget sexappeal som teen-idolet Edward Cullen, tvivler jeg dog på. Om han kan sætte gang i det ældre publikum, såsom Pia Kjærsgaard og Bertel Haarder (som jeg spottede på premiereaftenen) er endnu uvist.