De to smukke mennesker, Katie (Julianne Hough) og Alex (Josh Duhamel), mødes i den søvnige ferie- og fiskerby Southport i North Carolina. Katie ankommer med bussen fra Boston, og Alex passer sit lille supermarked med sine to små børn. Alex er ivrig for at skabe kontakt til Katie, men hun er afvisende og bosætter sig i en hytte ude i skoven. På sin daglige rute mellem sin hytte og arbejdet, falder Katie i snak med den lokale Jo (Cobie Smulders), og de to bliver gode veninder.
Men intet romantisk drama uden hemmeligheder fra fortiden og skeletter i skabet: Gennem lidt for mange flashbacks får vi i filmens første halvdel at se, hvordan Katie er flygtet fra Boston og en voldelig mand. Hun eftersøges i hele USA for overlagt mord, og tør derfor ikke binde sig til familieidyllen i form af Alex og hans to børn. Katie må dog med tiden overgive sig til den charmerende og venlige Alex, og den klassiske søde musik opstår.
Safe Haven er baseret på Nicholas Sparks’ roman af samme navn fra 2010. Sparks er kendt for kærlighedsromaer som The Notebook, Dear John og biografaktuelle The Lucky One med Zac Efron.
Safe Haven adskiller sig fra sine forgængere ved at have et krimiislæt i form af Katies fortid, men minder meget om Sparks’ forudgående succeser. Eksempelvis falder to umanerligt pæne unge mennesker for hinanden, men et eller andet gør, at de to ikke kan eller må blive til én (sådan rigtigt Romeo og Juliet-agtigt).
Lasse Hallströms nyeste film er endnu et kærlighedsdrama der henvender sig til det (unge) segment af biografpublikummet, det er fast i troen på den eneste ene. Omtalte biografgængere vil muligvis ikke tage notits af det faktum, at Katies forhistorie bliver lidt for forgjort. Menneskejagten efter Katie passer ikke ind i filmens hyggelige univers, hvor det mest gruopvækkende er et brændende hus.
Safe Haven matcher ikke sit forbillede The Notebook, men er et fint romantisk drama uden de store armbevægelser. Hvis sommervarmen stiger dig til hovedet, kan det anbefales at se en film, hvor man ikke skal frygte for at gå glip af noget (overhovedet). Filmen har nemlig sit eget rolige tempo, hvor enhver kan være med.