Skyline – Premiere 25/11/10

L.A. under angreb i Skyline. Photo courtesy of Nordisk Film.

Af Sandra Holm

Der kan være mange grunde til at se en film i biografen. Man kan være fan af skuespillerne eller instruktøren. Tilhænger af genren eller fanget af traileren. Men hører man til én af dem der har en thing for special effects, bør man se denne film – på et stort lærred.

Jarrod (Eric Balfour fra The West Wing og Texas Chainsaw massacre) og hans kæreste Elaines (Scottie Thompsen fra serien NCIS) tager til L.A for at besøge Jarrods barndomsven Terry (Donald Faison fra Scrubs og Remember the Titans) og dennes kæreste Candice (Brittany Daniel fra serien The Game). De skal som udgangspunkt fejre Terrys fødselsdag, men invitationen viser sig også at indeholde et jobtilbud som sætter Jarrod i et kompliceret dilemma.  Et dilemma han dog aldrig når at forholde sig til, for tingene tager en ubehagelig drejning. Nogle timer før daggry, vækkes vennerne af et skarpt og uhyggeligt lys der skærer sig ind i lejligheden. Da de trækker persiennerne fra, er den før så smukke udsigt over havnen, forvandlet til en plads på første parket, til et mareridt af dimensioner. I rædsel ser de til, mens mennesker på gaden tiltrækkes af de mystiske lyskilder og suges op i gigantiske rumskibe, der hænger i mørke, lynende skyer, over hele byen.  Det viser sig hurtigt at det ikke kun er rumskibe der er ankommet, men tusinder af fremmede væsener, i alle størrelser, der finkæmmer byen for liv, og da der tilsyneladende ikke er hjælp at hente nogen steder, må vennerne ty til deres mest grundlæggende overlevelsesinstinkter for at undslippe.

Skyline er mildest talt godt lavet. Men det er der en grund til. For teamet bag, er Colin og Greg Strause, eller Brødrene Strause, som disse visual effect genier kaldes i Hollywood. De begyndte som selvlærte computerentusiaster i en garage tilbage i halvfemserne, men har, takket været deres talent, efterhånden antaget en status som legender inden for branchen. De slog for alvor igennem i 2007, da de blev hyret til at instruere Aliens vs. Predators: Requiem og siden da har de via deres hi-tech-firma, Hydraulx, udviklet CGI (Computer Generated Image) effekter til film som Avatar, 2012, Iron Man 2, The Curious Case of Benjamin Button og 300. Det kan ikke blive for stort for brødrene og deres faste team, der ud over Colin og Greg Strause består af Joshua Cordes, Hydraulx’ animations koordinator og denne films manuskriptforfatter, og Liam O’Donnell, ligeså manuskiptforfatter og producer.  Dvs. rent visuelt. For selve produktionen gjorde brødrene en dyd ud af at gennemføre på normeret tid, og inden for et relativt lille, ifølge Hollywood, budget. Ergo blev filmen optaget i Greg Strauses private penthouselejlighed i L.A, på 42 dage, med et crew på bare 20 mand og med deres eget udstyr.

Som filmens hovedpersoner skal man også i den virkelige verden vælge sine kampe, og det har teamet tydeligvis også gjort. Der er hjerte og talent i det visuelle, men historien kan desværre ikke følge med. Replikkerne er tunge af klicheer, og hvad der kunne have været et interesting turn of events ved filmens slutning, kommer mere til at fremstå som en letsluppen, alt for åben, løsning. Jeg vil dog understrege at de visuelle effekter, en flot klipning og nogle utraditionelt filmede sekvenser, gør at jeg alligevel må give filmen noget credit.

3 ud af 6 stjerner.