‘Spy x Family Code: White’: Første familieudflugt ender i et succesfuldt kaos

Copyright: SF Studios

Den populære manga-serie Spy x Family, skrevet af Tatsuya Endo, bliver filmatiseret af instruktør Takashi, som formår at skabe en film med elementer fra Mr. And Mrs. Smith og med et særligt fokus på det stærke familiebånd.  

Denne animationsfilm begynder som en hver anden actionfilm: in medias res. Her bliver vi præsenteret for ægteparret Loid (Takuja Eguchi) og Yor (Saori Hayami), der er i fuld gang med hver deres missioner: Loid som spion og Yor som lejemorder.

Det centrale problem i filmen er Loids mission kaldet Strix, hvor adoptivdatteren Anya (Atsumi Tanezaki) og hendes skole spiller en stor rolle. Anyas præstation i skolen er afgørende for om Loid kan fortsætte Mission Strix og dermed forblive med sin familie. 

I denne omgang bliver Anya sat til at skulle bage en kage til rektoren. Hele familien, inklusiv deres hund Bond, drager derfor ud på deres første familietur, der går til Frigis for at finde den perfekte opskrift til rektorens yndlingskage: Meremere. På denne tur får Anya rodet sig ud i problemer, der fører til den klassiske ”We must save the world” situation.

Kærlighed med Hemmeligheder 

Der bliver hurtigt klart, at Loid og Yors ægteskab har været arrangeret, og at de ikke har kendskab til hinandens profession. Den eneste der har kendskab til begge deres hemmeligheder, er Anya, der besidder telepatiske evner, som hverken Loid eller Yor er klar over. 

Derudover har deres hund Bond også særlige kræfter. Dette bringer det magiske aspekt yderligere frem i filmen, hvilket tilføjer lidt ekstra spice. 

Hemmelighedskræmmerierne blandt de forskellige karakterer giver en humoristisk og intens oplevelse. Intensiteten bygger på at man som seer har et brændende ønske for at Loid og Yor fortalte hinanden sandheden, eftersom man begynder at kunne sanse en spirende romance mellem dem, på trods af at ægteskabet var arrangeret. 

Denne form for action-komedie giver et hurtigt flashback til 2005 med Brad Pitt og Angelina Jolie i filmen Mr. And Mrs. Smith. Den kemi der var mellem Brad Pitt og Angelina Jolie, som gjorde filmen så god, som den var, er også til stede i forholdet mellem Loid og Yor. Man håber, at de får en lykkelig slutning, selvom deres personlighedstræk er vidt forskellige. 

Familiesjov når det er bedst

Selvom action, kærlighed og komedie spiller godt sammen i en film, er det vigtigt at holde fokusset på karakterens interaktion og kommunikation med hinanden. Der bliver lagt meget vægt på karakterens roller i familien samt på, hvordan de sammen udvikler sig og bliver tættere med hinanden. 

Fokusset på familie tydeliggør også filmens spil på kontrasterne mellem barn og voksen. Det gør filmen sjov at se for både børn og voksne, at barnet Anya forstår og reagerer på ting anderledes end de voksne Loid og Yor. Selvom dynamikken mellem de tre er hjertevarm, hvilket gør, at man helst ikke vil se dem adskilt, kan man ikke undgå at fnise, når Anya ender i en situation, hvor hun er på egen hånd. 

Disse forskellige elementer, der optræder i filmen, opfylder alle ønsker, til en god film. Det åbner op for et meget større publikum, hvilket kun kan ses som en god ting, da det er et smukt syn at se folk samle sig og nyde den samme film. Båndet i denne ellers opstillede familie bliver stærkere og stærkere jo længere hen, man når i filmen, hvilket hjælper med at fastholde vores opmærksomhed. Så på trods af alt det kaos Anya fik rodet dem ud i, har det gjort dem stærkere som familie.

Et lille men

Da der netop er lagt så meget fokus på familie og kærlighed, kan der godt til tider forekomme lidt for lange scener mellem vores hovedpersoner og skurkene der præsenteres i filmen. De er der lidt som en ’side quest’ til den egentlige mission, som er at få bagt kagen, så Loid kan beholde Mission Strix. Derfor ville det ikke skade forkorte nogle af scenerne.

Spy x Family er, som før nævnt, originalt en manga-serie skrevet af Tatsuya Endo, som derefter er blevet produceret til en japansk anime tv-serie. Denne film er en efterfølger af serien, så man skulle derfor tro, at den ville have været svær at følge med i, hvis man ikke har set anime’en. Det var dog ikke et problem: karakterende havde indre monologer, som fik uddybet nogle ting, der ellers ville have været svære at forstå uden. 

Selvom filmen godt kan følges med i, vil det stadig anbefales at tilgå dette anime-univers gennem enten manga-serien eller tv-serien inden selve filmen, da oplevelsen kunne tænkes at være endnu mere betagende og begejstrende, når man har et bedre kendskab og forhold til familien i fokus.