Kan ’Ternet Ninja’ blive hvad ’Terkel i knibe’ var for vores generation?
At Anders Matthesen er en institution i dansk underholdning, er vist ikke for meget at sige. Med udsolgte standupshows i Royal Arena og Jyske Bank Boxen i efteråret, har han virkelig sat trumf på, at han stadig er en komiker, der kan få enorme mængder voksne danskere til at grine.
Nu er det så de danske børn på juleferie, der skal afgøre, om Anden stadig kan. Og efter at have set ’Ternet Ninja’, kan jeg bekræfte, at både børn og voksne roligt kan skylle julemaden ned med et styks ternet ninja.
Ikke en Terkel i knibe 2, men alligevel
I fødselsdagsgave får Aske en ternet ninja. Dukken viser sig at være levende og opsat på at få ram på Phillip Eberfrø, en dansk rigmand. Aske hjælper Ternet Ninja, og til gengæld hjælper Ternet Ninja Aske med alle de problemer, man nu engang har, når man går i 7. klasse. Faktisk gør Ternet Ninja alt det, som Aske selv ville gøre, hvis han var fuldkommen frygtløs. For eksempel erklære sin kærlighed til Jessica fra 8. på skolens allekald.
Det er næsten umuligt at se ’Ternet Ninja’ uden at have ’Terkel i knibe’ i baghovedet. Den nye animationsfilm er ikke en efterfølger til ’Terkel i knibe’ hverken i stil eller handling, og så alligevel. Der bliver nikket til Terkel og alle de karakterer, du havde glemt, at du stadig kan huske. Hvem havde troet Mormor stadig spiser toast i 2018?
Humor i 2018
Det virker overflødigt, men jeg vil gerne slå et slag for humoren! At Anders Matthesen er sjov, er efterhånden en selvfølge, men ’Ternet Ninja’ skal have stor applaus for at være sjov og uden at over grænsen. Det er virkelig fedt.
Der er markant færre skældsord i den kaliber, som vi kender fra ’Terkel i knibe’, og meget mindre blod. Her bider Stewart ikke øret af Sten, så blodet sprøjter, men synger en sang om sin… pik. Og tænk! Det hele foregår næsten uden brug af vold, hvilket jeg synes er ret formidabelt! I 2018 er Jasons jernrør dybest set ikke nødvendigt.
Filmen er simpelthen et eksemplarisk modbevis på påstanden om, at det (mere eller mindre) moralske per se er humorforladt.
Dermed ikke sagt at filmen er tandløs! Nej, der stikkes til alt fra #Metoo til overvægt, men på en måde, der passer sig til 2018. Selv filmens indledende sekvens, hvor vi er på fabrik i Thailand, bliver ikke Quangs sang vol. 2, men tvistes, så det ikke bare bliver en hyggeracistisk fremstilling af Thailand.
Find din ubevidste Ninja
I virkeligheden handler filmen om at tro på sig selv og tro på, at man kan gøre en forskel i verden. Som Greta Thunberg, der for tiden laver overskrifter verden over, er levende bevis for, så kan man gøre en forskel uanset om man går i 7. klasse eller er voksen.
Et gentagende refræn i filmen er, at hvis ikke jeg gør det, så er der bare en anden, der gør det. Til sidst i filmen vender Aske det udsagn på hovedet og siger, at hvis jeg ikke gør det, er der ingen andre, der gør det. Og så bliver der ingen forandring.
Filmen er mere end oplagt til at være julens familiefilm. Både voksne og unge fans af Anden vil være godt underholdt, provokeret og helt sikkert sige ”orh jaer man!”, uden at man må storme forarget ud af biografen. Kæmpe skud ud til Anders Matthesen for humor i børnehøjde, men ikke under bæltestedet.
