Man har set det før, men denne musical er så tempofyldt af energi, entusiasme og tydelig glæde, at man ikke kan lade være med at gå ud af biografen med smil og danselyst.
’The Greatest Showman’ er hverken nytænkende eller original. Faktisk er den fyldt med cheesy one-liners, og et karakterark, som de fleste der har hørt historien om ”den fattige der gerne vil være kunstner” vil kunne forudse fra start til slut.
Men i stedet for at spørge mig selv, hvorfor Michael Gracey’s musical er dækket med klichéer, begyndte jeg at spørge mig selv, hvorfor jeg gik op i hvilke klichéer og one-liners jeg havde set og hørt før, når jeg igennem hele filmen var i godt humør og fik lyst til at synge og danse til alle filmens sange?!
Old School Cool
’The Greatest Showman’ er baseret på P.T. Barnums ekstraordinære liv som cirkusdirektør i det 19. århundredes USA. Som lille måtte Barnum leve under fattige kår, men han vokser op, bliver til Hugh Jackman, og får en kone og to døtre. De lever stadig under fattige forhold, men Barnum er en visionær kunstner, der begynder at lede et cirkus bestående af samfundets ”vanskabninger”, såsom dværge, skæggede kvinder og alt for høje mænd. Publikum elsker det, men de snobbede anmeldere kalder svindel og humbug. Barnum ignorerer kritikken, men begynder langsomt at ønske sig en fremtid, hvor han bliver accepteret som en kunstner for de fine frem for en cirkusdirektør for de fattige. Men er rigdom og accept vigtigt, så længe man bliver elsket af sine medmennesker?
Musicalens plot er så gammeldags, som det kan blive. Derfor gør Hugh Jackman et ekstraordinært arbejde, når han bærer filmen fra start til slut i en komplet kraftpræsentation. Hvor filmens manus halter, giver Jackman emotionel værdi til P.T. Barnum-karakteren, så selv klichéfyldte one-liners som ”no one ever made a difference by being like everyone else” føles virkelige, når Jackman leverer dem.
Et spektakulært cirkus
Når ’The Greatest Showman’ viser sin sande styrke med dens musikalske indslag, brillerer den upåklageligt hele vejen igennem. Sangene er skrevet af Benj Pasek og Justin Paul, som tidligere i år blev Oscar-belønnede for deres sange i ’La La Land’. Jeg må ærligt erkende, at jeg fra åbningsnummeret ”The Greatest Show” var meget mere hægtet på end under ’La La Lands’ intetsigende ”Another Day of Sun”. Dette skyldtes også, at ’The Greatest Showman’s åbningssekvens bestod af en energisk og konstant kinetisk koreografi, der samtidig gav relevans for plottet, mens jeg i ”Another Day of Sun” bare undrede mig over, hvor ligegyldig hele forestillingen var. Det lykkes rent faktisk for ’The Greatest Showman’ at blive ved med at bygge på dette momentum, da sangene altid føles relevante for plottets udvikling. Det samme gælder for musicalens repriser, som bruges fremragende til at give sangene flere nuancer.
Så jeg måtte kaste håndklædet i ringen og overgive mig til de utrolige cirkusforestillinger. Cirkusforestillinger der har måske grimme, computeranimerede elefanter i baggrunden, men glem nu det, når man for en gang skyld får lyst til at synge og danse med på alle musicalens sange. P.T. Barnum sagde selv, at den sande kunst er at samle folks glæde, hvilket passer perfekt til ’The Greatest Showman’. Det er overhovedet ikke nytænkende, men det er en feel-good biografoplevelse, når den er allerbedst!
Copyright: 20th Century Fox