’The Holdovers’: En film der minder os om at julen er hjerternes tid

Copyright: UIP

Julen varer lige til påske! Eller i hvert fald indtil man har været inde og se Alexander Paynes nyeste film, som viser os, at venskaber kan dannes på trods af forskelligheder, og at førstehåndsindtryk ikke altid maler det fulde billede. 

Det er blevet juleferie på Barton Academy, og alle elever er på vej hjem for at fejre med deres familier, men dette er ikke tilfældet for den arrogante Angus Tully (Dominic Sessa). Han må tilbringe sin juleferie sammen med sin julehadende historielærer Mr. Hunham (Paul Giamatti) og Bartons sorgramte kok Mary (Da’Vine Joy Randolph), hvilket kun kan ende i katastrofe. Den tvungne tæthed viser sig dog, at presse dem til at lære nyt om hinanden, og de opdager, at de måske har mere tilfælles end de oprindeligt troede. 

Sårbart skuespil

Skuespillet i den her film er fantastisk fra alle involverede og bestemt også fra hovedpersonen Angus, som bliver spillet af Dominic Sessa. Dette er Sessas første filmrolle, men det kan man ikke mærke. Han brillierer i rollen som en irriterende og privilegeret dreng, der egentligt kæmper med et ustabilt familieliv. Sessas evne til at gå fra at være rebelsk og sjov til lille og følsom er et sandt talent, og man glæder sig til at se, hvordan hans fremtidige filmkarriere vil udfolde sig. 

Paul Giamatti på den anden side er ikke en ny skuespiller, han er derimod et elsket komisk geni. Payne og Giamatti har arbejdet sammen før i filmen ‘Sideways’ (2004), og Payne har et talent for at frembringe det bedste i Giamattis optræden. Mange af Mr. Hunhams scener var højdepunkter i filmen, man kan mærke den sårbarhed, som han bringer i både de skøre og de rørende scener. Hunhams venskab med Mary er især fængende og relaterbart, og dette skyldes i den grad også skuespillernes kemi. 

Mary, som bliver spillet af Da’Vine Joy Randolph, er den mest overraskende optræden i filmen, hendes rørstrømske scener ledte til tårer og ondt i hjertet. Hendes komiske timing er også lige i øjet, og den matcher godt både Sessa og Giamatti. Menneskeligheden, som Mary udstråler i filmen, bringer respekt frem i karaktererne, men også i publikum som kan mærke effekten af hendes skuespil, når de forlader salen. 

Flot fotografi

Denne film har nydt godt af at blive filmet af den danske filmfotograf Eigil Bryld, der bl.a er kendt for film som: ”Oh Happy Day”(2004) og ”Oceans Eight”(2018), samt den nyere film ”No Hard Feelings”(2023) med Jennifer Lawrence. Gennem hele filmen er der tilføjet et filter, som giver fornemmelsen af, at den er fra 1970’erne, hvilket er et fantastisk valg, som hjælper publikum med at leve sig ind i tiden og i historien. 

Introen til Barton Academy er fyldt med smukke optagelser af de naturlige omgivelser omkring skolen, og det bliver endnu smukkere af sneen, der ligger som dyner over bakkerne. Man glemmer ikke, at det er en julefilm med disse små påmindelser, hvilket fungerer godt i løbet af filmen. Wide shots og bevægelse af kameraet er især blevet udnyttet til dets fulde potentiale i denne film, og filmen får en  enestående fornemmelse, der er sjov og mindeværdig.

Skarpt soundtrack

Et af de bedste elementer ved filmen er det kodyle soundtrack med en blanding af kendte 60’er/70’er hits som ”Venus” af Shocking Blue, men også klassiske julesange som Jingle Bells af Herb Alpert. Sangene formår at hæve eller sænke stemningen, og man kan ikke lade være med at sidde og rykke til de fede toner.

Mark Orton, som er filmens komponist, medbringer også sine egne sange, der strækker sig fra at være groovy guitarspil til stille klaver, og musikken rammer plet på de situationer, karaktererne befinder sig i. Der er dog også øjeblikke, hvor stilheden får lov at understrege et vigtigt øjeblik, hvilket ses når Angus får øje på en snekugle til en julefest i midten af filmen, og musikken fader ud for at vise hans ultimative fokus, hvilket har konsekvenser senere i filmen.

Alt i alt er ”The Holdovers” en fremragende julefilm, som helt sikkert skal opleves sammen med gode venner og familie. Filmen er nostalgisk med sine 70’er-’vibes’, og både unge som gamle vil uden tvivl tilføje den til listen med julefilm, som skal ses hvert år.