Af Martin Wolsgaard

”I’m a peacock Captain, you’ve gotta let me fly!!” udbryder Mark Wahlberg flere gange, når han og Will Ferrell møder modstand som et par screwball politimænd i The Other Guys – en yderst spøjs og ofte fjollet farce, som dog hiver sig hjem ved at opnå øjeblikke af hylende morsomheder.

Anslaget i The Other Guys ligner mest af alt et stykke af en Michael Bay-film på speed: man ser superpolitimændene Samuel L. Jackson og Dwayne ”The Rock” Johnson – politistyrkens Rambos – fyldt med testosteron og macho awesomeness sparke røv og smadre bygninger. I de indledende scener er de således i færd med at fange en narkobande ved at smadre en dobbeltdækkerbus ind i en kæmpe bygning, der selvsagt springer vildt i luften med kæmpe ildkugler flyvende til alle sider, fra hvilke actionheltene kommer uskadte ud i slowmotion.

Nu er the hero guys slået på plads. Her kommer så Ferrell og Wahlberg, som er det akavede og mismatchede makkerpar, der skal træde frem i lyset og være de nye helte, de er The Other Guys: den nørdede, mobbede og undertrykte Allen Gamble (Ferrell), der foretrækker papirarbejde over ”rigtigt” macho politiarbejde, og så Terry loose-cannon Hoitz (Wahlberg) hvis aggressive adfærd og store homofobi kun næsten skjuler hans massive usikkerhed. Gamble har aldrig affyret sin pistol, og bruger det meste af filmen på at rende rundt med en falsk pistol lavet af træ. Hoitz har derimod bestemt affyret sin pistol. Han kom blot til at gøre det på New York Yankees baseball-helten Derek Jeter, hvilket har resulteret i, at Hoitz er mere eller mindre hadet af alle new yorkere. Disse to skal nu samarbejde for at afdække en kæmpe konspiration og redde dagen.

The Other Guys er en komedie der er svær at sætte i bås. Den er ikke bare en actionkomedie, og den er samtidig heller ikke bare fald-på-halen dumheder. Den er instruktør/manuskriptforfatter Adam Mckay’s (Anchorman, Talladega Nights og Stepbrothers) nyeste skud på stammen, og den er klart sat et par gear op hvad angår besynderlige situationer. Hvis man i forbindelse med disse kan formå at se igennem den på overfladen altoverskyggende fjollethed, bliver The Other Guys enormt morsom og måske eftersommerens sjoveste komedie.

Ferrell er enormt sjov, men han er på hjemmebane, og meget af hans karakter er mest af alt another day at the office for ham. Filmens måske største overraskelse er Mark Wahlberg, der spiller den sårede, sårbare og næsten sociopatiske Hoitz, hvilket giver ham en spøjs nuancering på en god måde, som giver filmen dybde. Wahlberg formår her at gøre macho fyren facetteret og mere personlig.

Hvis man vælger at se The Other Guys på baggrund af undertegnedes ros, skal denne ros tages med forbehold. Jeg mener altså ikke, at jeg har oversolgt den. Den er en blandet pose med nogle skævheder, der rammer plet, og andre der bare er flade – der er med andre ord ikke tale om et komisk mesterværk fra ende til anden. Men den har utvivlsomt et ”godt hjerte”, og er bestemt turen i biografen værd, hvis man blot leder efter et godt grin.

4 af 6 stjerner.