’Those Who Wish Me Dead’ – en stærk titel med banalt indhold

Copyright: SF Studios

Taylor Sheridans nyeste skud på stammen indeholder alle de klassiske filmtræk – følelsesdrama, seksuelle undertoner og arketypiske karakterer, der leverer klichéfyldte replikker. Desværre spiller intet af det sammen, og filmen har ikke nogen fremdrift.

Diverse produktionslogoer dukker op på skærmen, imens storladen og filmisk musik pryder lydsiden, som var det en Christopher Nolan-film. Lettere urolige toner blander sig, og der klippes panisk til en skovbrand, der er ude af kontrol. I alt dette kaos ser vi et nærbillede af Hannah (Angelina Jolie), som fortvivlet prøver at finde en løsning på en situation, hun ikke kan styre. Der klippes abrupt til Hannah, der vågner panisk fra sit mareridt.

Samtidig – i den anden ende af Florida – står to uniformerede mænd klar til at hjælpe med en gaslækage. Kort efter forlader de to mænd huset. De søger nu en revisor, der er i besiddelse af kostbar information. Huset i baggrunden eksploderer, og jagten på Owen (Jake Weber) og hans søn Connor (Finn Little) er for alvor i gang.

Jolie uden kant

Den smukke Angelina Jolie spiller den udkørte smokejumper, Hannah, som hurtigt skildres som vred, skødesløs og sørgmodig, men særdeles dygtig til sit job. Grundet den voldsomme skovbrand, hun drømmer om hver nat, er hun nu hensat til at sidde alene med sine tunge tanker i et kontroltårn midt ude i skoven.

Jolie har før vist sig som en sej actionskuespiller i film som ’Tomb Raider’, ’Gone in 60 Seconds’, ’Mr. & Mrs. Smith’ og ’Wanted’, men det fremstår noget utroværdigt i denne sammenhæng. Det er den første actionprægede film, hun er med i, hvor hendes karakter ikke har et særpræget look eller har gennemgået hård, fysisk træning.

Den noget spinkle stjerne fremstår ikke overbevisende som barsk brandmand og overlevelsesekspert. Hun kommer igennem flere hårde fald og andre fysiske prøvelser, som hun ikke virker synderligt påvirket af trods hendes manglende muskelmasse.

Derudover gøres der for meget for at holde hende pæn igennem filmen. Uagtet snavs, sod og slag ser hun altid køn og poleret ud i scenen efter. Det virker desværre utroværdigt på trods af Jolie’s – som altid – solide skuespil, og det bliver en generende distraktion.

Et ensemble uden energi

Filmen er pakket med mere eller mindre kendte ansigter som Jake Weber (Dawn of the Dead), Tyler Perry (Diary of a Mad Black Woman), Jon Bernthal (The Wolf of Wall Street), Aidan Gillen (Game of Thrones), Nicholas Hoult (Mad Max) og Angelina Jolie (Maleficent). Men med et middelmådigt manuskript er det begrænset, hvad man kan forvente af skuespillerne.

Der er dog solidt skuespil hele vejen rundt, og det er forfriskende at se Perry som iskold businessman og Gillen i en mindre slesk skurkerolle, end vi sædvanligvis oplever ham. Den sande perle i denne film er dog den kun 14-årige skuespiller Finn Little. Han og Jolie er et sjovt og hjertevarmt makkerpar, og han spiller hver en scene med en usædvanlig naturlighed og elegance.

Skuespillet er dog desværre ikke nok til at redde en film, hvis manuskript bygger udelukkende på klichéer og alt for oplagte replikker. ”I hate this fucking place” bliver Gillen’s go-to-replik, som var han Roger Murtaugh fra ’Dødbringende Våben’. Ligeså bliver det fine bånd mellem Hannah og Connor markeret af den subtile brug af ’buddy’, som så til sidst smides skødesløst ind i hver en scene, indtil det mister sin charme.

Middelmådigt drama

På trods af klichéer og stereotyper byder de to kvindelige karakterer på noget nyt og forfriskende i en ellers generisk film. Hannah har ikke det mest naturlige moderinstinkt, og det giver nogle både ærlige og sjove scener i samspillet med Connor. Sheriffens kone, den gravide Allison, er en bad-ass overlevelsesinstruktør, som både er handlekraftig, strategisk og kan slå fra sig.

Der er dog langt fra Taylor Sheridan’s generelle kvalitetsniveau, og hans stemme føles noget fjern og uigenkendelig i denne film. Den bærer tydeligt præg af at være adapteret fra en bog, for man føler hele tiden markeringen af et nyt kapitel og dermed en nedgang i tempo. ’Those Who Wish Me Dead’ vil meget, men mangler et egentligt fokus, og væsentligst af alt mangler den energi.