Victoria & Abdul

(Foto: Universal Studios)

Det er svært ikke at blive forført af både Abdul og Victoria, når de sammen fortæller en herlig og livsbekræftende historie.

“Du må under ingen omstændigheder kigge på dronningen!”
Vi ved alle sammen godt, hvad der sker som det næste. Abduls (Ali Fazal) dybe, brune øjne møder den aldrende og livstrætte Dronning Victorias (Judi Dench) blik. Det er som om, at ægte Disney-magi opstår i mødet mellem de to. Alt er på trods. Klasse, køn, position, nationalitet. Deres verdener vendes på hovedet, men især for Abdul, der bare er blevet sejlet fra Indien til England for at overrække en symbolsk mønt.

‘Life is like a…’
Det er indledningen til et meget unikt venskab, og selvom filmen er kun er ‘nogenlunde’ baseret på virkelige hændelser, håber man som publikum, at det hele har fundet sted. Særligt i det kompromisløse format, der portrætteres i ‘Victoria & Abdul’. Abdul bliver dronningens ‘Munchi’, der som åndelig læremester lærer fra sig af både koranvers og skriftlig urdu.

Dronning Victorias tilgang til Abdul er oplagt læringsstof til i dag, over 100 år efter, hvor mange stadig møder fremmede kulturer med fordomme og mistro. I det hele taget bliver rygsækken fyldt med guld efter en tur i mørket med ‘Victoria & Abdul’. Eksempelvis laver Abdul en indisk Forrest Gump og fortæller om, hvordan livet er ligesom et tæppe. Det kræver en masse forskellige tråde for at fuldendes.

Rule Britannia!
De smukke omgivelser på og omkring dronningens forskellige residenser gør sammen med de overdådige te-selskaber enhver anglofil omgående. De ekstravagante kostumer er uendeligt betagende, og det næste jeg skal lære er at binde en turban og begynde at gå med hat. Alt sammen fordi hele opsætningen af denne historie er så medrivende. Vi er udover de klassiske kostumedramaer. Stephen Frears har haft mere på hjerte i arbejdet med ‘Victoria & Abdul’, der er baseret på Abduls dagbøger, der først i nyere tid er blevet opdaget og håndteret.

Stephen og det grå guld
Efter ‘Victoria & Abdul’ kan der heller ikke sås tvivl om, at Stephen Frears har fuldkommen styr på de modne kvinder i branchen. Judi Dench er formidabel som Dronning Victoria, Meryl Streep strålede som Florence Foster Jenkins i ‘Florence’ (2015) og ikke mindst Helen Mirren som Dronning Elisabeth II i ‘The Queen’ (2006). For det skal der gives en vældig kadeau!

Får en film dig både til at grine og græde ved du, at du har med en rigtig fin en at gøre. En film der gør indtryk og river med. ‘Victoria & Abdul’ er en lille perle, der giver anledning til både kærlighedsfloder og reflektionsstrømme, og sådanne holder jeg rigtig meget af.