Winter’s Bone – Premiere 06/01/2011

Jennifer Lawrence i Winter's Bone. Foto: Miracle Film

Af Martin Wolsgaard

Dyster, ubehagelig, og alligevel med plads til håb. Winter’s Bone er lavet af forfatter-instruktør Debra Granik, og indeholder en helt igennem utrolig gennembrudspræstation af Jennifer Lawrence.

Jennifer Lawrence spiller hovedrollen Ree, der er omdrejningspunktet i Winter’s Bone. Hun bor alene med sine to små søskende og en psykisk syg mor, der ikke er ”helt tilstede”. Hun har en stærk personlighed, hun er en ubøjelige og modig 17-årig pige fra en Ozark Mountain-landsby i Missouri i USA. Ozark i Missouri er langt langt ude på landet. Ree tager sig af sine søskende med oprejst pande og klarer sig egentlig udmærket, men tvinges ud på dybt vand, da hun og hendes familie trues med at blive smidt ud af deres hus, da hendes narkotikahandlende far efterlyses af politiet efter netop at nå at stille huset i kaution. Den 17-årige Ree tvinges således til at redde sig selv og sin familie inden de bliver smidt på gaden.

Unge Jennifer Lawrence spiller sensationelt som Ree. Hun udstråler en kynisk hårdhed i en meget ung alder, som man sjældent ser, selv ikke hos ældre og mere erfarne skuespillerinder. I Winter’s Bone er hun del af Ozark familie af smuglere, forbrydere og narkotikahandlere. Hverken familiemedlemmerne eller de øvrige naboer er til megen hjælp. Problemet er imidlertid, at de eneste i lillebysamfundet der kunne vide, hvor hendes far er, er de mest uhyggelige medlemmer af familien, og de ved måske ting, Ree ikke ønsker at vide.

I portrætteringen af det lille samfund er der bestemt en fare for karikatur, da alle filmens typer har kant. Men instruktøren Debra Granik undgår det elegant. Filmen lever ikke over disse mennesker og ser ned på dem, men snarere blandt dem. Tonen bliver aldrig falsk, og filmen opretholder således en troværdig og suspensefyldt atmosfære fra start til slut.

Granik fanger detaljerne i livet i det ødelagte og smukke landskab i Missouri. Fotograferingen bruger en overbevisende grundighed og opnår nærmest dokumentar-lignende detaljer og Granik er således uden tvivl instruktør, der ved, hvordan man fortæller en hudløst ærlig historie.