Langsomme og langstrakte film er ikke nødvendigvis dårlige. De kan være utroligt stimulerende, hvis de er serveret med pirrende æstetik og fortællemæssig dybde. Det gør Almodovár desværre bare ikke her.
Forfatter: Ida Louise Holte
Netflix’s nye danske satsning er netop landet, og den leverer præcis, hvad man forventer af en god thriller: spænding, intensitet og dramaturgiske forviklinger. Det er en styrke, men også en form for svaghed.
Et socialpædagogisk eksperiment fra 1970’erne er afsæt for dokumentaren, der, udover at belyse projektets renhjertede idealisme, også opsnuser dets problematiske sider uden at fordømme fortidens hippie-rationaler.
Dansk instruktør-legende er tilbage. Med film som ‘Blinkende lygter’ og ‘Adams æbler’ i bagkataloget tilføjer Anders Thomas Jensen nu endnu en voldsparat absurditet til filmografien.
I dokumentaren ser vi hvordan menneskelig lykke ofres på kapitalismens alter i Japan. Ensomheden raser i det topmoderne samfund, men kan staten løse problemet, når den måske selv er roden til det?
Man siger, at komedie er tragedie plus tid, og dét bekræfter Aster med ‘Eddington’. Pandemiens uudholdelige omstændigheder fremstår komiske i filmen, fordi vi nu har lagt hele redeligheden bag os.
Paola Cortellesi debuterer som instruktør med et enestående italiensk efterkrigsdrama. Med sig selv i hovedrollen som den underkuede husmor Delia, viser Cortellesi, hvordan alvorstunge temaer kan behandles legende let, uden at filmen knækker.
Gud er død. Ja, det er efterhånden en gammel traver. Men det er netop den hest, ‘Det andet offer’s fortælling er spændt for, og vi nyder bestemt kun godt af, at den får endnu en tur i manegen!
Det er akkumulationen af en masse små beslutninger, der tilsammen sender én ud over kanten. Ingen vælger at søge tilflugt i flasken. Det sker ligesom bare.
Hvis man har læst Tine Høegs roman ‘Sult’, ved man, hvad man har i vente: en fortælling om den altomsiggribende hungren efter at få et barn med den, man elsker, når det gang på gang mislykkes.
