CPH:DOX – With great power …

Copyright: Periscoop Film, I Wonder Pictures

… comes great responsibility. Politiet, sniperne eller skraldemænd- og kvinderne af internettet. Der er mange navne til de ukendte individer, der renser de digitale platforme.

I mit DOX narrativ om de glemte figurer, er den her dokumentar nok den mest omvæltende for mit personlige syn på verdenen i dag. Det sidder ligesom lidt bedre fast, når jeg selv er skyldig i at havde ignoreret konsekvenserne af internettet, som jeg jo bruger hver dag. Diskussionen om internettet i det 21. århundrede er stadig kørende, men der er ligesom flere nuancer til det end ”folk kigger for meget på deres telefon” argumentet som vi alle har hørt over aftensmaden.

Ytringsfrihed eller etisk ansvar?

’The Cleaners’ er titlen på en dokumentar, som introducerer en håndful moderatere, som ser tusindvis af billeder og videoer (det skal de, for at møde deres arbejdskvote) på fra internettet, specifikt sociale platforme, hvor de bliver delt. Vi må ikke få at vide de konkrete firmaer de arbejder for, men det er alt fra Google til Facebook til YouTube. Disse mennesker vælger så hvad bliver blokeret, og hvad bliver slettet.

Jeg tror ikke rigtigt, at jeg har tænkt over hvem dælen det er, som tjekker hver gang der bliver rapporteret noget. Alle de videoer af det værste fra internettet – de ting nyheder censorer med blurs, de ting du syntes er for klamt – de bliver tjekket af en gruppe mennesker, som kan sidde i et lille kontor i Filippinerne. Har du tænkt over hvad man bliver for en person, når man sidder og ser ISIS halshugnings videoer dag ud og dag ind? Hvad med alt det seksuelle indhold, der dagligt plager og bliver taget ned fra sociale netværkssider? På den ene side er det jo rart at have de ting fjernet… Det er jo firmaernes etiske ansvar at sørge for at deres platforme ikke bliver misbrugt, ikke sandt?

”We might lose democracy because we were willing to give it up”

’The Cleaners’ fremlægger dog to centrale problematikker om denne materiale rensning. Den store, som filmen er meget centreret om, er realiteten, at det er personer med et normalt liv og normalt hoved, der skal være vidner til rædslerne på internettet.

Den anden lyder nærmest konspirationsagtigt, men ved at lægge ansvaret for at rense internettet i hænderne på de store oligarkiske firmaer, så bliver det jo også deres agenda, der er dagsordenen. Det er nu Facebook, Twitter og YouTube, der kan bestemme hvad man må og må ikke sige. Din ytringsfrihed er totalt defineret af ansigtsløse jetsets i USA. ”Jamen Sarah,” siger du, mens at håret stritter ud på mig og mine paranoide øjne vifter rundt. ”Jeg lægger jo ikke de forfærdelige ting op. Jeg er glad for, at der er nogen, der kan holde øje med en standard.”

Det kan godt være at vi bare bruger internettet i Danmark til at uploade vores torsdags-brunch billeder på Insta, men hvad man måske ikke overvejer er, at i andre lande er muligheden for at kommunikere globalt og øjeblikkeligt altafgørende. Hvad The Cleaners’ dokumenterer, er blandt andet at de sociale mediers agenda er jo bare en kontant bottom line – de vil jo bare have så mange brugere som muligt. Så hvis en regering, som f.eks. i Tyrkiet, beslutter sig for at det er sku besværligt at have så mange anti-regerings kommentare på nettet, jamen, så røger de sociale netværkssider. De platforme, i et forsøg på kompromis, tilbyder så at censorer deres netværk på vegne af regeringen. Så du kan bruge Twitter… men din video om den tank, der rullede ned af gaden, den bliver altså fjernet.

Veludført verdenskommentar

Hans Block & Moritz Riesewiecks dokumentar er skræmmende relevant og knivskarp. Deres brug af interviews, grafikker og genialt sammenhængende klipning leder seeren igennem det internationale netværk af skjulte forbindelser. Der er mange dokumentarer, der hurtigt bliver for centreret på Vesten når vi først snakker om Silicon Valleys store firmaer, men sandheden er, at internettet i dag er ikke lokalt, og de beslutninger de tager i USA skaber rystelser verdenen over.

Jeg har kun kommenteret på en brøkdel af de problemer som bliver taget op i den 88 minutters lange (korte?) film, og jeg vil klart anbefale alle og hver mand, der bruger sociale medier, til at prøve at se den. En historie, som vi egentligt glemmer hver gang vi logger på sociale medier. Det er på tide at se det i øjnene.

Der er mulighed at fange filmen både på lørdag og i næste uge.