Med sin fuldlængde debut har den tidligere danser Katrine Philp begået en dokumentarfilm, som formår at give et indblik i den internationale dansesports særlige verden, samtidig med at fortællingen gennem sine to hovedpersoner; Russiske Egor på 15 og danske Mie på 14 år får skabt et personligt portræt af to unge mennesker drevet af ambitioner.

I den Oscarnominerede film Silver linings playbook, der får premiere i næste uge i Danmark, mødes de to hovedpersoner og får et forhold til hinanden, på trods af alle deres problemer, gennem dansen og forberedelsen med henblik på at deltage i en dansekonkurrence. Kontrasten til danske Katrine Philips dokumentar om russiske Egor, der er kommet til Danmark for at danne professionel dansepartner med danske Mie, kunne næsten ikke være større.

Grundet Egors alder på 15 år flytter han ind hos den 14-årige Mie og hendes forældre i Hørsholm. Ved filmens start er de to dansere lige begyndt at træne sammen, og filmen følger deres gradvise udvikling på dansegulvet såvel som på det mere personlige plan, hvor de begge efterhånden finder ud af, at deres respektive høje ambitionsniveau stemmer overens.

Samtidig fokuserer filmen på Egors fortid og hans savn af sin mor, som vi først møder som et billede på en computerskærm i en af de mange skypesamtaler hun har med Egor, hvor de taler om hans oplevelser af et land som han føler sig fremmed i og skal vende sig til. Vi lærer at moren tidligere selv var professionel danser og dan hun senere i filmen kommer til Danmark, får vi på den ene side den kærlige stolte mor, som vækker sin dreng på hans fødselsdag med kage og gaver. På den anden side ser vi hende hårdt og kontant fortælle Egor, hvad han skal gøre bedre på dansegulvet i sine øvelsestimer med Mie.

Som de store konkurrencer nærmer sig og presset stiger fornemmer tilskueren mere og mere den stress som specielt Egor lever under.  Hvis han ikke lever op til forventningerne, risikerer han at blive sendt tilbage til Rusland og på trods af den generelle venlige tone fra Mies forældre, fornemmer man at magtforholdet i modsætningen til på dansegulvet er i Mies favør.
Dans for mig er en dokumentar som meget ærligt tager tilskueren med ind i elitedansens verden præget af en konkurrencementalitet og ønsket om at blive den bedste. Idet kameraet følger de to dansere til hverdag og til de store afgørende konkurrencer, bliver man også vidne til de to hovedpersoners transformation fra normale teenagere til de glansbilleder som professionelle dansere ofte ligner. En transformation som på grund af sin voldsomme kontrast næsten virker provokerende, og får en til at tænke på hvordan skønhedsidealer under ekstreme konkurrenceforhold som elitedans forvrides og forandres.

Med sit delte fokus på henholdsvis Egors personlige kampe med sig selv og den fælles kamp om at opfylde egne og familiens krav til succes, gør Dans for mig til en ærlig film som med sine meget nøgterne dokumenteren af virkeligheden, langt hen ad vejen lader tilskueren om at tolke og (be)dømme de to danseres interaktion og indsats samtidig med at man får chancen for, at få indblik i et miljø som de færreste kender fra andet end de glitrende billeder fra et oplyst dansegulv i en film lavet i Hollywood.