Nosferatu dokumenterer dokumentaren

I dag tager dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX hul på sin første ordinære visningsdag og Filmmagasinet Nosferatu er taget med. Vi har sendt Mathilde, Emil og Rikke i marken og forventer hyppige rapporter i form af lyd, billeder og artikler. Som opvarmning har de hver anbefalet tre film og foredrag i et forsøg på at finde en flyvende start på festivalen.

Emil: Universets uendelige spørgsmål, æselfilm og en alternativ dokumentar

Voyage of Time: Life’s Journey
Som én, der kunne finde på at have ’Rumrejsen 2001’ kørende lydløst i baggrunden, glæder jeg mig enormt meget til at betragte og observere Terence Malicks visuelle fremstilling af universets opståen og livets tilblivelse, mens Cate Blanchett, altså selveste Galadriel fra Ringenes Herre, guider mig igennem det hele. Jeg fatter stadig hat af Malicks ’Tree of Life’, så det skal nok blive et visuelt clusterfuck af den bedste slags.

Do Donkeys Act?
”Årets æselfilm, fortalt af Willem Defoe” er en præmis så absurd, at det skal opleves. Ved dyr meget mere, end vi tror? Med optagelser fra en fem-årig proces vil instruktørparret Ashley Sabin & David Redmon forsøge at grave dybere ned i forholdet mellem mennesker og dyr, og prøve at finde ud af, om selv et æsel opfører sig anderledes foran kameraet. Jeg aner ikke, hvad jeg skal forvente, hvilket kun gør det mere fascinerende. Kan æsellet blive hovednavnet til festivalens Dox:Award?

Free Lunch Society
”Vil løn uden arbejde gøre folk dovne? Eller frie? Og er borgerløn måske det bedste solidariske svar på den 4. industrielle bølge?” Disse filosofiske spørgsmål stiller Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, når han forklarer, hvorfor Christian Tods dokumentar om borgerløn kan anbefales. Af de film, som jeg gerne vil se til festivalen, er dette den absolut mest politiske. Men når selv TV2 Zulus Facebook-side ikke kan undgå at namedroppe ord som kontanthjælp, så selv amerikanerne begynder at vise interesse, bliver jeg nødt til at se et alternativt syn på hele farcen. Måske er det lige præcis ud fra en ung, østrigsk filminstruktørs vision, at man kan lære noget nyt om den radikale ide? Jeg melder mig frivilligt ind i den kæmpe debat, med et inderligt håb om at blive positivt overrasket. Den finder sted i forbindelse med visningen mandag d. 20/3 kl. 18.30

Mathilde Johanne: De søde, de døde og de virkelig underlige

1996 Lucy and the Corpses in the Pool
Ifølge resuméskribenten på hjemmesiden for CPH:DOX opleves ’1996 Lucy and the Corpses in the Pool’ bedst med så lidt forhåndsviden som muligt. Det er jo som sådan både en interessant og røgslørende udmelding. Hvad man tillader sig at røbe om filmen er: Den handler om Lucy der tager på rockfestival i et naturreservat med en veninde. Der skulle være en fed sekvens med nogle mega retro svaner. Filmen er optaget på et vhs-bånd.

’1996 Lucy and the Corpses in the Pool’ lader mildest talt til at være noget af et must-seemysterium. Selv hvis den er dårlig, vil du få muligheden for at sige, at du har set ”en argentinsk lo-fi-hybrid”, som er optaget på et fucking videobånd.

95 and 6 to go
En kvinde opsøger sin 95-årige bedstefar, der er japansk immigrant bosat på Hawaii. Seks års sjovt og hjertevarmende samvær er siden klippet ned til blot 85 minutter. Af spændende ting de finder på, saver bedstefaren blandt andet i et stykke træ og fyrer krudt af i haven. ’Pedersen og Findus’ møder ’Boyhood’ i oldingeudgave. Jeg lader mig frivilligt indhylle i feel good-dokumentarens lokken.

Death of a Child
”Hvordan overlever man, at have været skyld i sit eget barns død?”. En række forældre, der har oplevet det værst tænkelige forsøger at svare. Det ville være morbidt at påstå, at jeg glæder mig til at se ’Death of a Child’, men jeg ser frem til forhåbentlig at blive gennemrusket af en fortælling om livets en gang imellem sindsoprivende tragedie.

Rikke: Lys, mørke og gråtoner

Let There Be Light
Der er en lækker samling videnskabelige dokumentarer på årets DOX og jeg har tænkt mig at trodse den hvinende nerd alert. Man bør nemlig gribe enhver chance for at blive visuelt stimuleret, mens man lærer noget, der får én til at lyde klog senere. ’Let There Be Light’ handler eksempelvis om fusionsenergi og forsøget på at skabe en kunstig sol, der kan erstatte erstatte kul og oliesvineriet som en kraftfuld, ren elektricitetskilde. Verdens klogeste talking heads og fantastiske billeder af soludbrud (hvad det så end er).

If I think of Germany at Night
Jeg lukkede sidste års festival med ’B-Movie: Lust & Sound in West Berlin’, der handler om det unikke musikmiljø der opstod inden for Berlinermuren. Jeg drages derfor mod film, der giver mig lyst til at stikke af for at poppe nogle sære piller og danse hele natten. Forhåbentlig kan denne film om techno gøre tricket, når de minimale beats udfoldes af fem DJs, der giver et bud på, hvordan det går med mennesket og maskinens forhold.

Debat med Åsne Seierstad og Khaterah Parwani: Forført af Islamisk Stat
Selvom det ikke er en film, kommer dette arrangement tæt på noget af det, som en dokumentarfilm skal kunne. Tage tiden til at finde nuancerne frem og fremhæve det grå, hvor vi til hverdag kun har tid til sort/hvid. For hvad er radikalisering og hvorfor skulle nogen været draget mod morderne og voldtægtsmændene i Islamisk Stat? Det kan Parwani og Seierstad næppe svare udtømmende på, men jeg glæder mig til at se dem nærme sig søndag d. 19/3 kl. 18.

Tjek www.cphdox.dk og bliv klogere på CPH:DOX. Der kan du også finde program over alle festivalens visninger – GO!