Endnu en fremragende CPH:DOX er overstået. Hovedstadens dokumentarfestival bød på 200 film, og selv for bunddedikerede filmnørder er det desværre for meget at nå på tolv dage. Alligevel skal I ikke snydes for vores favoritter, hvor der måske befinder sig nogle lidt alternative valg i blandt.
Tag: filmmagasinet Nosferatu
Guiseppe Tornatores dokumentar om en af tidens mest indflydelsesrige komponister vil så meget, men på trods af dens 2,5 times varighed hastes vi igennem alle aspekter af Ennio Morricones liv og karriere uden nogle egentlige svar på, hvem manden, der gemmer sig bag de store stakke af nodepapir, er.
Endnu engang skal vi trækkes igennem en sjælløs, spændingsløs, plotløs fadæse med en forfatter ved roret, der ikke kan give slip på sit univers, samtidig med at hun intet interessant har at tilføje. Universet fortjener bedre, og det samme gør vi fans.
Caleb Landry Jones leverer en magtpræstation i den australske Cannes-vinder, som langsomt slæber seeren på en tur gennem helvede og tilbage igen. Filmens forudsigelige plot vil efterlade en med en tom fornemmelse, og det er lige som dét skal være.
Den japanske Best Picture-nominerede film fortæller en historie om sorg, jalousi og skyldfølelse – alt sammen set fra en chauffør og en passagers øjne.
Vil du gerne blive lidt klogere på den hårdføre milliardær med barndomstraumer, lædermaske og flagermusegadgets? Så lyt med til denne uges program om all things Batman!
Instruktøren bag ’En frygtelig kvinde’ kaster sig ud i gysergenren med en langsom og pinefuld historie, og han når næsten i mål med alle sine ambitioner.
Den skæbnesvangre begivenhed, der bliver startskuddet til borgerrettighedsbevægelsen i USA, portrætteres smukt i ’Women of the Movement’. En mor starter ud med at ville dele sandheden om mordet på sin barn, men ender som aktivist og rollemodel i de sorte amerikaneres kamp, hvor alle kender navnet Emmett Till.
Hvis du er til religiøse intriger og vold for voldens skyld, er der meget at komme efter i Paul Verhoevens nyeste film. For os der ikke nyder det, er den derimod en tand sværere.
Kirkegaard siger, at mennesket er bundet til livet med døden. Så hvordan kan man så portrættere sådan et emne på det store lærred?