Gyserkomediens stereotyper er ikke nemt aflivet, men de stærke hovedroller bruger dem til deres fordel – tåkrummende på den helt rigtige måde.
Author: Lennon Dikov
2020-heksene gør som så mange andre film og følger i sporet på en kultklassiker. Reglerne er slørede, karaktererne er flygtige, men jeg er så pokkers underholdt.
Kitschede lydeffekter, utydelige genretræk og en overdramatisk Tom Cruise kan man sætte mange spørgsmålstegn ved. Dog giver kun ét genlyd ved det fanatiske vampyr-drama: Hvorfor har jeg ikke set den noget før?
Den mest skræmmende måned på året går os i møde, og jeg jagter frygten på film. Et møde med børnegyseren vækker minder, og alt der funkler har som regel en bagside.
Meget mere end en ny ’Groundhog Day’. Den seneste Andy Samberg-komedie omvælter time loop-genren med fejlagtige karakterer, man ikke kan andet end at holde af.
Arne, Svend Sved, Hannibal Lecter og Johann Struensee. Kært barn har mange navne, og i forbindelse med Mads Mikkelsens aktuelle hovedrolle i ‘Druk’, dykker Nosferatu i ugens program ned i hans gakkede, nervepirrende og indbydende univers.
Debutantgyseren, der desperat gerne vil leve op til hittet ’Get Out’, falder skævt både med sit manuskript og samfundskritik. Er Janelle Monáes karisma nok til at redde den?
Lykken er svær, men håbet er højt, når Dev Patel løber gennem det victorianske England med sin farvestrålende høje hat og højtflyvende idéer. Jeg er henrykt, og jeg vil have mere.
I midten af et familiedrama opslugt af hemmeligheder står en af Hollywoods egne, der for alvor stråler på lærredet. Hemmeligheden er en kvinde, og den kvinde er Awkwafina.
En unik gyser sætter svært fokus på ulykkelighed med lige så ulykkelige roller. Den prangende farvepalet kan dog med sikkerhed gøre Wes Anderson jaloux.