Filmen er en poetisk skildring af et af de mest komplicerede forhold, man møder i livet – forælder-barn-relationen. Den er på mange måder elegant underspillet på trods af det overvældende følelsesdrama, der opstår mellem de to hovedkarakterer.
Tag: filmmagasinet Nosferatu
2020-heksene gør som så mange andre film og følger i sporet på en kultklassiker. Reglerne er slørede, karaktererne er flygtige, men jeg er så pokkers underholdt.
David E. Kelley og Susanne Bier – 2 giganter har skabt en miniserie med masser plot twists og solide skuespilspræstationer, som tager serien fra klassisk melodrama til HBO-kvalitetsdrama.
Kitschede lydeffekter, utydelige genretræk og en overdramatisk Tom Cruise kan man sætte mange spørgsmålstegn ved. Dog giver kun ét genlyd ved det fanatiske vampyr-drama: Hvorfor har jeg ikke set den noget før?
Et virvar af sensorisk dans, manipulerende flirten og uforudsigelige intentioner. Den chilenske dansefilm formår at skabe en visuel fortælling om de længder desperation kan drive en til.
Den charmerende og satiriske serie er indbegrebet af dens navn. Det er den perfekte tømmermandskur, når man sidder søndag på sofaen med ondt i håret og junkfood i kæften. Efter et par afsnit er man på benene igen med et smil på læben.
Der er dømt klassisk 90’er domstolsdrama, når den moralske kamp mellem et humanistisk oprør og den amerikanske stat udfoldes.
Den mest skræmmende måned på året går os i møde, og jeg jagter frygten på film. Et møde med børnegyseren vækker minder, og alt der funkler har som regel en bagside.
Meget mere end en ny ’Groundhog Day’. Den seneste Andy Samberg-komedie omvælter time loop-genren med fejlagtige karakterer, man ikke kan andet end at holde af.
Laura har et kompliceret forhold til sin far, som var fraværende i løbet af hendes barndom og nu prøver at gøre det godt igen med spontane eventyr. Samtidig opfører Lauras mand sig mystisk efter at have fået en ny flot kollega. Hvem skal hun stole på – sin far, sin mand eller sig selv?