’Mon Amour’ er ikke andet end menneskelig. Et iskoldt, eksistentielt åndehul, hvor spørgsmål om sorg og kærlighed vendes på lige fod.

Sneen ligger som en glinsende dyne over det Sibiriske landskab, som er omdrejningspunktet for den franske instruktør David Teboul i ’Mon Amour’.

Efter hans kærestes utidige død tager han hjemmefra, og her filmer han fremmede og spørger ind til oplevelser der, ligeså hvad han selv har oplevet, ændrede deres liv. Dette bliver et intimt vidnesbyrd på menneskets flygtige følelser.

Når CPH:DOX lægger denne dokumentar under deres tema “Movements”, hvad betyder det så?

Dette er ikke en traditionel dannelsesrejse, for sorgen bliver en sky, der hænger over hovedet på filmskaberen gennem hele forløbet. Men han skaber i Sibirien sin egen lomme, en lomme hvor tanker og følelser bliver lagt ned.

Ikke for at blive glemt, men for at blive håndgribelige.

Lange interviews med fremmede beboere, han møder på sin vej, går i hjertet, når en ung mand fortæller om en voldelig stedfar, og når et ægtepars kærlighed har rindet i vandet.

Og i fortællerens savnede kærestes barndomshistorie, bliver der sat fokus på et traume, hvor et slagteri i nabolaget satte sig fast i hans minder, der, hvor livslysten ændrede sig vitalt og kun gik ned ad bakke.

Hans liv blev nærmest kun et spørgsmål om at flygte fra døden med filmskaberens egne ord.

Deres forhold var et vendepunkt, hvor den komplicerede kærlighed blev sat på prøve. En bevægelse mod en mere romantisk tid, der ligeså den unge, Sibiriske mands udgang fra fængslet fik ham i møde med en omsorg, der så længe havde været fremmed for ham.

’Mon Amour’ skaber ikke andet end tid til at tænke, hvor eksistentialismen hersker, og hvor bevægelsen kun findes, når tider skifter og følelser rører på sig.

Et mørkt, romantisk portræt af hvordan alting har sin ende, og hvordan alting alligevel stadig finder måder på at holde sig i live.

”Det er utroligt, hvad man må have af tanker, så man ikke nøjes med bare at spise, drikke og pisse, for at flygte fra det dyriske i en selv, og fra dyrets skæbne.”

‘Mon Amour’ kan ses på CPH:DOXs virtuelle biograf indtil den 5. april.