For mange europæere er Eurovision det, vi alle venter spændt på. Det tætteste, vi kommer på begivenheden i år, er desværre ikke mere end sjofle jokes galore og en pinefuld Will Ferrell.

Der er snart ikke noget der kan overraske i året 2020.

Heller ikke Netflix’s nye film baseret på Eurovision Song Contest, som jeg nok godt kan tillade mig at kalde et af årets største begivenheder.

Og som en, der altid har Eurovision skrevet ind i kalenderen, så må jeg da indrømme, det vækkede min interesse, især med tanken om at festen i år desværre måtte aflyses grundet coronakrisen.

Åbningsscenen bød på hele familien, der for første gang overværer ABBAs ’Waterloo’, og her var håbet om, at filmen forstod, hvad det hele handlede om.

Kærligheden, spændingen og fremfor alt: De utrolige særheder.

Jeg blev dog hurtigt skuffet. Denne Netflix-film er nok det tætteste, vi kommer på Eurovision i år, og det er en bitter konstatering.

Gammel formel, ny indpakning
Eurovision Song Contest er en tradition, der går helt tilbage til 1956.

Hvert år, bortset fra i år naturligvis, konkurrer Europas lande om sejren, hvilket medfører rollen som værtsland det efterfølgende år.

Konkurrencen blev faktisk født som et ’let underholdningsprogram’, der skulle bringe Europa sammen efter Anden Verdenskrig. Enhver fan kender dog til intrigerne, politikken, og ræset om, hvis naboer, der giver en flest point.

Jeg ville selv beskrive konkurrencen som noget lig ’The Hunger Games’, men med mere glitter. Masser af glitter.

Og den del har Netflixs komedieversion af konkurrencen da også nailet, som en af de få ting.

I ’Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga’ følger vi Lars (Will Ferrel) og Sigrit (Rachel McAdams). To islændinge som siden barnsben har drømt om at vinde Eurovision.

Og man kan da sætte spørgsmål ved castingen af en amerikaner og en canadier i hovedrollerne, ligesom stort set alle andre beslutninger der er taget i skabelsen.

Ferrell spiller sin typiske rolle som ’taber-manden, der opnår sine drømme og vinder kvinden, der er alt for god til ham’. Og jeg var allerede træt af den første incestjoke, så du kan forestille dig tragedien, når dette bliver et tilbagevendende tema.

Det er lidt utroligt, at en film der afhænger af sådanne jokes, en sløset skurk i et jakkesæt og eksplosioner, der tilfældigvis løser alle problemerne, bliver godkendt i 2020. Med Eurovision-tema eller ej.

Når soundtracket redder dagen
Eurovision har altid været lidt af et trainwreck: om der så sættes ild til instrumenterne, eller gamle damer bager småkager på scenen. Men det er på en måde, vi alle kender, hader og elsker.

Det er utrolig trist, at denne film på ingen måde bibeholder den charme, men thank god for at musikken i det mindste er noget værd.

Særligt den britiske skuespiller Dan Stevens i rollen som russeren Alexander Lemtov, og hans utroligt hyper seksualiserede ’Lion Of Love’, formåede at give mig håbet tilbage. Men det er faktisk en kende trist, at meget andet i filmen falder til jorden omkring ham.

Amerikansk nyopdagelse
Derudover har en overvældende amerikanske produktion af filmen sat flere plothuller ind end godt er.

Der laves naturligvis grin med Storbritannien, som konsekvent er kommet nummer sjok de sidste mange år, men hvorfor holdes den fiktive konkurrence så i Skotland?

Hvordan kan det tage Will Ferrell mindre end ti minutter at køre fra lufthavnen til stadiet? Og hvorfor bliver de såkaldte ballader hyldet, når de for enhver fan er sange, man godt kan tillade sig at gå på toilettet under?

Amerika har nu opdaget et af de ting de ikke er en del af, og givet deres, sorry to say it, unødvendige input.

’The Story of Fire Saga’ er groft sagt så langt væk fra hvad Eurovision handler om, og den velkendte tradition bliver fremmedgjort, i en film der er en halv time for lang, hvor Graham Norton aldrig fortæller gode jokes.

Nok det mest skræmmende af det hele.

Så mens du roligt kan tilføje numrene til din Eurovision-playliste må jeg ærgerligt nok erklære filmen en skipper. ’Eurovision moments i think about a lot’ på Youtube er et langt bedre bud på din lørdagsunderholdning.