Manden bag ’Ex Machina’ og ’Annihilation’ har lavet sin tredje film omhandlende kvinder og traume, men der er ingen spor af Alex Garlands sikre hånd. Ja, faktisk er der ikke spor af noget som helst.
Lennon Dikov
Nicolas Cage-renæssancen har nået sit højdepunkt med en selvironisk og selvrefererende film, hvor skuespilleren spiller sig selv. Desværre sidder man tilbage og kan ikke sige meget andet end”nå… det var da fint.”
Den japanske Best Picture-nominerede film fortæller en historie om sorg, jalousi og skyldfølelse – alt sammen set fra en chauffør og en passagers øjne.
Instruktøren bag ’En frygtelig kvinde’ kaster sig ud i gysergenren med en langsom og pinefuld historie, og han når næsten i mål med alle sine ambitioner.
Hvis du er til religiøse intriger og vold for voldens skyld, er der meget at komme efter i Paul Verhoevens nyeste film. For os der ikke nyder det, er den derimod en tand sværere.
Efter mere end ti år vender slasher-filmene, der redefinerede genren, tilbage, og fortsættelsen er lige så blodig, selvironisk og fabelagtig, som den altid har været.
Surrealisme er et velkendt element i A24’s katalog, så det giver kun mening, at denne islandske debutfilm skulle indgå. For meget ’wtf’ og for lidt plot tvinger den desværre til jorden alt for hurtigt.
Et nyt år har meldt sin ankomst, og mange ting står fortsat hen i det uvisse. På mange fronter kan vi kun gisne om, hvad 2022 kommer til at bringe, men én ting er sikkert: der er mange gode film i vente!
Et drama, der søger efter at definere minder og identitet, mangler desperat kød på sig og ender ikke ud i andet end minimalistisk æstetik og polaroid-nostalgi.
En typisk rom-com med sit eget danske præg: Denne debutfilm varmer fra top til tå og imponerer med et bevægende nyt navn – på trods af ellers mange banaliteter.