Anne Hathaway går sin sejrsgang gennem biografen i år. Nu skal hun kæmpe mod dinosaurer, men det er filmens romance, eller mangel på samme, det står stærkest.

Hvis der er én trend, man kan være helt sikker på, er det, at dette år står i Anne Hathaways tegn.

Skuespillerinden er nemlig tilbage på det store lærred for tredje gang i år, og nu bliver det i selskab med nogle kollegaer af forhistorisk natur. I sci-fi-filmen ‘The End of Oak Street’ er hun oppe imod en fjende af helt ny skala, når hun må beskytte sin familie mod dinosaurer, der har fået smag for mennesker.

Det bliver ikke blot en kamp for overlevelse, men også et kapløb mod tiden, i en film, der lover en actionindsprøjtning til sommerferien. Man kunne dog godt ønske sig, at den spillede lidt mere med musklerne.

En for alvor eksotisk sommerferie

Alt ånder fred og idyl på Oak Street, hvor Platt-familien bruger dagene på grillfester og lange aftener i deres forstadshus.

Det er dog ikke kun konflikter i ægteskabet og fjendskaber med naboerne, der truer med at slå revner i deres ellers perfekte liv. Snart må kernefamilien kæmpe for overlevelse på fremmed grund, da et mystisk uvejr ændrer alting for hele nabolaget.

Fra den ene dag til den anden befinder Denise (Hathaway), Greg (Ewan McGregor) og deres to børn sig pludselig på udebane. Oak Street ligner ellers sig selv – altså, bortset fra den tætte regnskov i baghaven, det utilregnelige vejr, og manglen på vand og elektricitet.

Og så har de også fået selskab af nogle helt nye naboer. Nabolaget vrimler med dinosaurer, og de bøjer sig ikke for nogen. Især ikke mennesker.

‘The End of Oak Street’ er en overlevelsesfilm. Når chokket har lagt sig, er familien opsat på at finde en logisk vej ud, men der er ikke meget logik tilbage i denne verden. Det bliver til en actionfilm med et tiltalende koncept, der dog aldrig tør at gå helt ud over kanten.

Faren på behagelig afstand

Det er kun ét år siden, vi fik endnu en ny film i ‘Jurassic World’-franchisen i biografen. På trods af en Oscar-nominering var det dog ikke en oplevelse, man kunne få armene helt op i vejret over, og spørgsmålet om, hvorvidt det er på tide, at filmserien for alvor uddør, har været på både fans’ og kritikeres læber.

‘The End of Oak Street’ har egentlig noget, som andre film af dens slags ikke kan bryste sig med. Endnu mere end en actionfilm er det en tidsrejsefilm, og derfor er det måske endnu mere ærgerligt, at den spiller sine kort så sikkert.

Det føles aldrig rigtig, som om der er noget på spil. Traileren er ellers blevet vist flittigt før diverse gyserfilm i de danske biografer, men mere end et par jumpscares, man ser komme på lang afstand, bliver det ikke til.

Og det hæmmer lidt adrenalinsuset, man ellers håber på fra genren, når plottet tydeligvis aldrig tør tage reelle chancer. Det er forudsigelige familiekonflikter, forudsigelige kampscener og forudsigelig dialog. Og hvis intet føles, som om det har nogle konsekvenser, hvad er så pointen?

Kys nu noget mere!

Der er noget, der ikke stemmer overens mellem promoveringen og selve familien. Det føles, som om traileren er for en helt anden film – én, hvor tidsrejseplottet måske endda var blevet brugt til noget miljøkritisk, eller hvor den traditionelle familiestruktur for alvor blev udfordret.

I stedet føles det snarere lidt som forstadspropaganda. Jovist er det en god omgang underholdning, især hvis man er vild med dinosaurdesign og søde hunde, men hverken vi eller skuespillerne bliver udfordret. Vi griner med, men sidder aldrig rigtigt på kanten af sædet, og så må der være et eller andet galt.

Når det kommer til skuespillerpræstationer, er Hathaway og McGregor dog stadig skønne og klart filmens højdepunkt, særligt i kemien mellem dem. Det er anden gang, jeg siger det her, men er der virkelig ingen, der gider at lave romcoms længere? 

‘The End of Oak Street’ er en actionfilm uden meget brag, og på trods af elskværdige karakterer ligger der et koncept her, som man for alvor misser chancen for at gøre noget nyt med. Men hvis studiet vælger at gå hele vejen og lave en romcom i forhistorisk tid, er jeg allerede tilbage i biografen.