Instruktøren bag ’Call me by your name’ Luca Guadagnino er endnu en gang tilbage i et samarbejde med Timothée Chalamet. Denne gang i en noget anden kærlighedshistorie, der er lige dele smuk, grusom og fascinerende.
Kategori: Drama
Der er ingen bånd der binder den mexicanske mesterinstruktør, når han genfortolker den charmerende fortælling vi alle sammen kender, i dyster, tårevædende og inkarneret del Toro stil.
På overfladen lever Igor og Louis to helt forskellige liv, men efter et noget utraditionelt møde, drager de ud på et eventyr sammen. Dette danner rammen om en fortælling om at glædes, at sørge og mest af alt om et venskab, der giver anledning til mange smil i biografmørket.
Gamle eventyr om udyr og prinsesser virker uforeneligt med gamingkultur, men i denne animationsfilms verden er intet umuligt, og intet har længe været mere fortryllende, heller.
Spaniens spændende, unge manusforfatter/instruktør Carla Simón vil, med sin anden spillefilm, gerne fortælle en realistisk fortælling der vejer autenticitet over dramatisering. Resultatet er et behersket familiedrama, med troværdige og rørende forhold mellem nøglekaraktererne. Dog tones dramaet ned til en grad, der til tider grænser op til det monotone.
Phyllis Nagys nye film fortæller historien om de kvinder, der satte livet på spil for at hjælpe andre, og det gør hun med stor respekt for emnet og de sande figurer, der portrætteres. Et stort og følsomt emne serveret i en velspillet og mundret to-timers film.
Paprika Steens nyeste film balancerer det humoristiske ganske fint med det dramatiske, i en fortælling der sætter fokus på at dynamikkerne, intrigerne og det sociale hierarki fra klasselokalet og skolegården ikke nødvendigvis forsvinder når man bliver voksen. Dog har fortællingen mange bolde i luften, som desværre ikke allesammen gribes igen.
Baseret på en virkelig historie er filmen i korte træk en søgen efter tilhørsforhold og anerkendelse. På trods af fine, dog søgte temaer som feminisme, patriarkatet og hvordan sygehistorik ikke definerer ens person, er ’The Lost King’ en film, verdenen godt kunne have undværet.
‘Beautiful Beings’ giver de danske socialrealistiske dramaer baghjul, hvad angår ubodelige lokalkvarterer og menneskeligt spild. Det er ikke altid en god ting at gøre skidt værre, men troværdige skuespils præstationer og hæsblæsende voldssekvenser redder filmen fra at være ubærlig at sidde igennem.
‘Mrs. Harris Goes to Paris’ er en yderst forudsigelig film uden dybdeborende drama, men i tider hvor verden står til at brænde sammen, kan en feel-good film gøre underværker.