Nicolas Cage-renæssancen har nået sit højdepunkt med en selvironisk og selvrefererende film, hvor skuespilleren spiller sig selv. Desværre sidder man tilbage og kan ikke sige meget andet end”nå… det var da fint.”
Mike Mills er tilbage med sin første film i fem år, og der er ingen tvivl om, at ’C’mon C’mon’ har været hele ventetiden værd. Podcasts og børn virker måske som vand og olie, men Mills’ instruktion er den perfekte emulgator.
Det skulle have været den episke afslutning på Anders Refns samfundskritiske epos om besættelsen. I stedet ender man med at gruble over, hvordan man kan få så lidt ud af så forbandet mange timer.
Skuespillerinden med de store Bambi-øjne er endnu en gang tilbage på det store lærred i ‘The Northman’, og derfor tager Nosferatu i denne uge et tilbageblik på hendes store og spritnye karriere.
Robert Eggers’ bevæger sig uden for gysergenren og dypper fødderne i en nordisk saga af hævnlyst, trolddom og mænd, der hyler af månen.
Det indtagende svenske landskab er scenetæppet for denne intime fortælling om et kunstnerpars hungrende ønske efter ny inspiration. En søgen, der trækker dem dybere ind i kunsten, mens de langsomt driver fra hinanden.
Guiseppe Tornatores dokumentar om en af tidens mest indflydelsesrige komponister vil så meget, men på trods af dens 2,5 times varighed hastes vi igennem alle aspekter af Ennio Morricones liv og karriere uden nogle egentlige svar på, hvem manden, der gemmer sig bag de store stakke af nodepapir, er.
Spillefilms-debutant Marianne Blichers ’Miss Viborg’ byder på indbydende æstetik og troværdige skuespilpræstationer, men det redder desværre ikke filmen fra at være en lidt døsig oplevelse.
Endnu engang skal vi trækkes igennem en sjælløs, spændingsløs, plotløs fadæse med en forfatter ved roret, der ikke kan give slip på sit univers, samtidig med at hun intet interessant har at tilføje. Universet fortjener bedre, og det samme gør vi fans.